Folklore - Mytologi

 
 

Europa

 

  

 

Kretas ligger som den yderste bastion i det græske område, og det har fra de tidligste tider, hvor mennesket eller måske det forhistoriske menneske fandt ud at sejle, gjort den til et knudepunkt mellem Asien, Afrika og Europa. Derfor smeltede de tre verdensdeles kulturer sammen her og udviklede sig til nye, spændende og til tider meget kontrastfyldte former.
 

 
Allerede i den antikke græske mytologi fortælles meget poetisk om en sådan sammensmeltning, nemlig om hvordan Europa kom til Europa.

 

 
Den smukke og bredpandede Europa var datter af kong Agínoras i Fønikien (det nuværende Libanon/Syrien). Zeus forelskede sig i hende og forvandlede sig til en hvid tyr, der nærmede sig pigen, mens hun plukkede blomster på stranden. Hun blev lokket af tyrens skønhed og fredelige væsen, begyndte at kærtegne den og satte sig til sidst op på ryggen af den. Straks svømmede Zeus i al hast tilbage til Kreta med hende, og de forenede sig under en stedsegrøn platan i Gortyna. Resultatet af deres elskov blev de tre sønner Mínos, Radámanthys og Sarpidón. Minos skulle senere blive konge på Kreta.
 

 
Da den første omtale af en konge ved navn Minos stammer fra det 15. årh. f. Kr., får vi en omtrentlig datering af bortførelsen.
 

 
Men hvem var egentlig denne Europa? Hendes bedstefader var selveste Poseidon, havets gud, og hendes bedstemor Libyen. De fik to tvillingesønner, hvoraf den ene blev konge i Nordafrika og den anden over Fønikien, så på denne måde forener den kretensiske mytologi datidens store kulturcentre på en elegant måde.

Mønt fra Gortyna
(3. årh. f. Kr.),
der viser Europa
siddende i platantræet.
 

 
På det tidspunkt, hvor Zeus og Europa havde deres kortvarige affære, var Asteríon (eller Astérios) konge på Kreta.
 

 
Zeus forlod snart Europa, men forinden havde han dog sørget for, at hun blev gift med Asteríon, der samtidig adopterede hendes tre sønner, da han ikke selv havde børn.