Folklore - Mytologi

 
 

Radamanthys

 

  

 

Den anden af brødrene, Radamanthys, havde ry for at være meget vis, og han tillægges udformningen af de første love i verden, mens han var udnævnt af sin broder Minos til at fungere som ikke blot lovgivende myndighed, men også dømmende på grund sin store retfærdighedssans.

 

 

 

 Radamanthys var nu ikke ene om at være den dømmende magt på Kreta. Faktisk havde han kun jurisdiktion over byerne, mens landzonerne blev styret af det mytiske kobbermenneske Talos.

 
Der findes forskellige opfattelser af, hvem eller hvad dette væsen var. Nogle mener, at Talos var en solgud, der i tidligere tider blev dyrket på Kreta, og som senere blev udråbt til hero; andre mener, at det var en opfindelse af den navnkundige Daidalos, der bl.a. også stod bag opførelsen af den kretensiske labyrint, den model af en ko, som Minos' kone, Pasifai, kunne skjule sig i for at dyrke sex med den tyr, som Minos med Poseidons bistand fremtryllede af havet, og de berømte vinger, hvormed han og sønnen Ikaros kunne flygte fra Kreta; andre igen mener, at Talos blev bygget af smedeguden Hefaistos.
 

 
Radamanthys' store evner som dommer førte ham også ud på en del rejser til øerne i Det Ægæiske Hav og Lilleasien, der måske allerede var kretensiske kolonier, eller som blev grundlagt af ham. Han har i hvert fald grundlagt byen Erythrés i Lilleasien, som han opkaldte efter sin søn ´Erythros. På øen Chios indsatte han Ariadni og Dionysos' søn Oinopíon, der lærte menneskene kunsten at lave vin. Han har efter alt at dømme også grundlagt byen Górtyna - opkaldt efter sin anden søn Górtys - der i romersk tid var hovedstad på Kreta, og hvor man har fundet verdens første nedskrevne lovkodeks.

 

 
Han siges også at stå bag princippet om, at en anklaget er uskyldig, indtil andet er bevist - også selv om han slår den person, der har anklaget ham !! Det er ligeledes ham, der indførte et (retfærdigt) straffesystem over for kriminelle.
 

 
På sine ældre dage valgte Radamanthys at drage i (frivillig) landflygtighed til Viotia (Boiotien) nordvest for Athen. Her giftede han sig med enken Alkmíni, der havde en lille søn, som Radamanthys opdrog som sin egen. Sønnen var Herakles, der snart skulle vise sig at blive en af Grækenlands kendteste heroer - en mellemting mellem gud og menneske.
 

 
Radamanthys' store sans for retfærdighed gjorde, at han efter sin død blev dommer i Hades - sammen med Minos og Aiakós.

 
Når et menneske døde, kom det først til Asfodel-engen, hvorfra man kunne skimte Pluton og Persefones (dødsrigets guder) palads.

 

 
Asfodel er en art lilje (dødslilje), der om foråret blomster næsten overalt i Grækenland.

 
I nærheden af paladset havde det dømmende triumvirat sæde. Minos var leder af domstolen, Aiakos dømte de døde fra Europa (vest) og Radamanthys de døde fra Asien (øst). De syndige blev sendt direkte til Tartaros, et sted med utallige pinsler, mens de salige blev ført til Elysium.