I
alle de større byer på Kreta holdes der mindst en gang ugentligt
gademarked (laikí agorá eller blot laikí), hvor områdets bønder,
fiskere og andre småhandlende samles. Det finder sted i en bestemt
gade, der bliver afspærret - ofte til irritation for gadens indbyggere,
der skal fjerne deres parkerede biler. |
|
|
|
|
Allerede
tidligt om morgenen opstiller de handlende deres stader, og udvalget af varer, der bliver falbudt,
er mangfoldigt: alle slags grøntsager
og frugt, levende høns og kaniner, snegle, fisk, ost og yoghurt, vin og
raki, tekstiler, tøj, sko, billige ure og smykker samt gammelt værktøj. |
|
|
Selvfølgelig
er der også en åben grill, hvor man kan få stillet sin sult med et
par små souvlakier, xilakia. Er man ikke til kød, kan man i stedet købe
en koulouri, brødkrans med sesamfrø. |
|
|
|
|
Da
varerne generelt - og især tøj og sko - er betydeligt billigere end i
de almindelige forretninger, er der hele dagen et mylder af mennesker,
der går i gåsegang og skubber og puffer. Især damer med metalindkøbsvogne
skal man tage sig i agt for at komme for nær. |
|
|
Staderne
bliver lejet gennem kommunen, og undertiden kan man opleve politiet
tjekke de handlendes papirer. Er de ikke i orden, bliver der prompte
udskrevet en bøde - endda en klækkelig bøde (300-20.000 €). |
|
|
|
|
Der
findes to slags tilladelser: en til "handlende", hvor man så
vidt muligt favoriserer socialt svage personer, og en til
"producenter", som selv skal bidrage til produktionen eller i
det mindste være i familie med producenten. |
|
|
|
|
|
Ud
over tilladelserne findes der selvfølgelig også andre regler, der dog
ikke altid bliver overholdt. For nogle år siden blev det således påtvunget,
at de handlende skulle have kasseapparater, for at komme sorte indtægter
til livs, og at de stader, der ikke handler med fødevarer, skal placeres i
starten eller slutningen af markedet, så de er tydeligt adskilt fra
resten af boderne. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|