Psiloritis

Psiloritis

Αυγή τσ' αυγής θα σηκωθώ με τ' άστρα με φεγγάρι,		Før daggry vil jeg vågne op til stjernerne og månen
να πάω να ξημερωθώ εις τον Οψηλορείτη.		og se det første morgenskær fra Psiloritis' tinde.

Midt på øen ligger Kretas højeste bjerg, Psiloritis - også kaldet Ida-bjerget.
	Bjergmassivet, der dækker et areal på omkring 359 km², består af adskillige bjergtoppe og højsletter - med Nida højsletten som den største og mest kendte.
Den højeste tinde er 2.456 m høj og kan bestiges enten fra Nida sletten eller fra landsbyen Lochria på sydsiden. Jeg besteg Psiloritis fra Lochria, og følgende fotos og beskrivelse er fra denne tur (2004).
	Fra Lochria fører en vej op til Psiloritis. De første fire kilometer foregår ad en asfalteret, men stejl vej, der munder ud i en grusvej - af svingende kvalitet.
Grusvejen snor sig de næste 10 km opad i drabelige hårnålesving.
	På turen er der flere steder en storslået udsigt til Psiloritis med Timios Stavros kirken på toppen.
Desuden passerer man flere mitatoer - stenhytter, hvor hyrderne opholder sig, mens de passer deres dyr. Kommer man om morgenen får man lejlighed til at opleve store gede- og fåreflokke, der krydser vejen på vej til græsning.
	På Akollita højsletten slutter vejen, og resten af turen foregår til fods. Til højre for mitatoen ligger en bakke, og bag den går stien mod toppen. Den kan være lidt vanskelig at få øje på, men herefter er den afmærket med gule og sorte pile, ja sågar et par standere til E4 skilte. (E4 svarer til vores Margueritrute).
Efter en times vandring passerer man en kløft med et tidligere, stort stenskred. Efter yderligere et kvarters moderat opstigning når man til en hulning i jorden. Her bør man vende sig om og nyde synet af Mavris to mørke toppe.
	Efter at have forceret hulningen møder man endnu en fordybning, hvor opstigningen er ret stejl.
	Man kommer nu op på en højderyg med udsigt til Koussakas-toppen (2209 m) til højre. Her giver et læhegn mulighed for at krybe i læ for den kraftige vind.
Den næste halve time passerer man et fladt område, der dog stiger lidt til sidst. For enden venter belønningen med en fantastisk udsigt til Psiloritis' top og dens "vedhæng", Stolistra (2325 m).
	Herfra er der en lille times gang til toppen. Stien snor sig langs bjergkanten, og der er en imponerende udsigt ned over dalen med byerne i Mylopotamo og Geropotamo distrikterne - helt ned til kysten.

Μαδάρες μου Χανιώτικες, κορφή του Ψηλορείτη		De Hvide Bjerge ved Chania, men højest Psiloritis,
και Λασιθιώτικα βουνά, γεια σου παντέρμη Κρήτη.		og se Lassithis bjerge dér, vær hilset, stolte Kreta.

På toppen af Psiloritis ligger en stenkirke viet til Timios Stavros (Det Hellige Kors). Den fandtes også i 1893, da Vittorio Simonelli besøgte bjerget, men er senere (1994) blevet istandsat af Moundakis familien til minde om den afdøde musiker Kostas Moundakis.
Selvfølgelig er der også en betagende og storslået udsigt over Kreta:
	Mod øst ligger bjergtoppen Angathias, der kun er 32 meter lavere end Psiloritis.
Længere ude i horisonten på Skinakas bjerget (1752 m) spejler observatoriets kuppel sig i solens stråler, og længst ude i horisonten skimtes Lassithi bjergene.
	Mod nord ses Anogia og de andre byer helt ned til kysten. Selve kysten ligger dog gemt bag Kouloukonas bjergenes elegante toppe.
Mod nordvest knejser Stolistras spidse tinde sig i umiddelbar nærhed, og der er en formidabel udsigt ned over Rethymno og Iraklion. Længst ude i horisonten anes Lefka Oris bjergtinder.
	Mod sydvest ses det store Kedros bjerg (1777 m) og Siderotas bjerget (1177 m) og dets omgivende bjergtoppe.
Mod syd breder den store, frugtbare Messara slette sig med Asterousia bjergene som baggrund og Kretas sydligste punkt Lithino næsset med den relativt store Kefala klippe.
	Mod sydøst ligger Mavri bjerget (1981 m) med sine to toppe. Bjerget har fået sit navn, der betyder mørk, da det set fra nord er betydeligt mørkere end de omkringliggende bjerge.

Psiloritis er i dag optaget som naturpark i Leader II pga. sin store naturrigdom med mange endemiske planter og insekter samt den egenartede livsførelse og de unikke traditioner, som områdets indbyggere har udviklet i harmonisk sameksistens med den bjergrige natur.
Naturparken er opdelt i fire undergrupper:
1. "Psiloritis", der udgøres af selve bjergkæden,
2. "Hule-parken", der omfatter områdets vigtigste huler (Idaion Andro, Zoniana, Kamaraki),
3. "Bjerg- og sletteparken" ved Psiloritis' sydøstlige skråninger, der viser den karakteristiske overgang mellem bjerg og slette,
4. "Talaia bjergene", der omfatter Kouloukonas bjergene ved nordkysten.

Tilbage til billedserier