Geologisk udvikling

 

For 200 mio. år siden begyndte den afrikanske plade at bevæge sig mod Europa og sank ned under den euroasiatiske, der ender syd for Grækenland. Derved opstod de dybe Plinius- og Stravonasgrave syd for Kreta, og bjergkæderne Dinariderne (Jugoslavien og Pindosbjergene i Grækenland) og Helleniderne (Peloponnes, Kreta og Rhodos) blev foldet op.


Samtidig begyndte Det Ægæiske Hav for 23 mio. år siden at åbne og udvide sig i relativt hurtigt tempo. Denne bevægelse tvang Peloponnes nedad mod vest og skubbede Kreta sydpå. Det medførte, at den euroasiatiske plade med Kreta blev skubbet henover den afrikanske og således hævet yderligere. Disse bevægelser foregår stadig - i et geologisk set endog meget hurtigt tempo, idet den afrikanske plade bevæger sig mod nordøst med en hastighed af 1,5 cm/år, og den euroasiatiske mod sydvest med en hastighed på 2,9 cm/år.


Efterhånden som den afrikanske plade tvinges nedad, smelter den som følge af den generelle temperaturstigning i jordens indre. Det giver anledning til vulkansk aktivitet nogle hundrede kilometer nord for Kreta, hvor der findes en række af nu sovende vulkaner fra Methana til Nisyros.

 

Den mest kendte af disse vulkaner er nok øen Santorini, der eksploderede for 3.500 år siden.

 

For Kreta var den værste følge af eksplosionen de op til 30 m høje flodbølger - tsunamier - der rejste sig og ramte nordkysten og ødelagde alt inden for deres rækkevidde. Denne naturkatastrofe har muligvis spillet en vis rolle for den minoiske kulturs undergang ca. 150 år senere.

 

Middelhavet har ikke altid været et hav. For 8 mio. år siden blev åbningen ved Gibraltar lukket af nogle bjergkædefoldninger, og da der også i øst forekom landhævninger, blev Middelhavet til en indsø. Da floderne, der havde deres udløb i havet ikke kunne kompensere for fordampningen, udtørrede det i løbet af nogle få tusinde år og blev til en stor saltørken med enkelte grønne oaser omkring floddeltaerne.

 

For 5 mio. år siden brød "dæmningen" ved Gibraltar sammen, og vandet fossede ind og fyldte Middelhavet, hvilket resulterede i, at vandstanden i verdenshavene sank 10 m. Indstrømningen fra Atlanterhavet fortsætter stadig, idet fordampningen er større end den vandmængde, som floderne tilfører Middelhavet.

 

 

I løbet af de sidste 2 mio. år har bevægelser i jordens kappe resulteret i store niveauændringer i hele Middelhavsområdet. De bevirkede også, at dele af Kreta midlertidigt blev presset ned under havet overflade, hvor der med årene dannedes aflejringer af gips og brunkul.

 

Kretas landskab ændres stadigt, idet der findes mange brudzoner på øen, hvor landskabet henholdsvis hæver sig og synker. På tegningen til højre ses de områder, der hæver sig, med grønt, og de områder, der synker, med rødt.

 

 

Disse ændringer i terrænet bevirker bl.a., at dele af den minoiske by Zakros på Østkreta nu ligger under havets overflade, mens man på Vestkretas sydkyst flere steder tydeligt ser den gamle vandlinje ligge ca. 8 m. over den nuværende  havoverflade. Dette er dog ikke ensbetydende med, at Kreta blot er "vippet".

 

Vandlinjen ses tydeligt på forbjerget Flomes,
6 km øst for Palaiochora