Den
romerske magtovertagelse satte en stopper for de evindelige
stridigheder, der havde hærget øen i de foregående århundreder, mens
øen stadig var delt i flere selvstyrende bystater. Romerne respekterede
det lokale selvstyre (det kretensiske Fællesråd, Koinón, der var
dannet i ca. 210 f. Kr.), idet de kun havde besat Kreta af strategiske
og til dels økonomiske grunde.
|
Derfor
forsøgte de hverken at påtvinge kretenserne det latinske sprog eller
at ændre
væsentligt på deres dagligdag. Da den lokale
befolkning ydermere ikke gjorde nævneværdig modstand mod den nye
tingenes tilstand, trak romerne hurtigt de fleste af deres militære
tropper væk fra øen.
|
I
Gortyna, der blev det administrative centrum, og andre større byer
opførte man prægtige bygninger. Livet begyndte generelt at blomstre op
- ikke mindst pga. den livlige handel. Der blev anlagt adskillige
havnebyer, såsom Kali Limenes, Matala, Levina (Lenta) og Falasarna. |

|
 |
Der
blev bygget veje og broer samt store akvædukter til at lede vandet fra
de vandrige bjergegne til bycentrene. |
Vandet
blev dels anvendt i husholdningen og dels til de store badeanstalter,
der blev opført mange steder, f.eks. i Aptera øst for Chania. |

|
 |
Et
særligt kendetegn fra romertiden var opførelsen af amfiteatre. som der
er fundet rester af i bl.a. Kissamos, Gortyna, Chersonissos og Ierapetra.
Men det største af teatrene lå i Lyktos, og det eksisterede indtil 1583, hvor venezianerne
rev det ned for at anvende materialerne til forstærkning af bymuren. |
|
|
|
|
|
Den
italienske læge Onorio Belli besøgte stedet i 1586, hvor han foretog
udgravninger og beskrev ruinerne af teatret:
|
"Det
er svært at genskabe sig teatrets arena, der hverken er prydet med søjler
eller noget andet pga. de mange ruiner, der ligger spredt overalt og
forhindrer en i at se, hvordan den så ud...
|

|
Tilskuerpladserne
er udskåret i klippen, der helt og aldeles består af en blød stenart,
man let kan hugge i, og som også anvendes til husenes tage, da den er
modstandsdygtig over for regn...
|
Teatret
var det største i hele dette kongedømme...
|
|
Selv
om Lyktos var blevet ødelagt af Knossos og Gortyna, blomstrede byen
under de romerske kejsere Trajan [98-117] og Hadrian [117-138] ..."
|
At
byen var stor og betydningsfuld, fremgår tydeligt af resterne
af den store akvædukt, der ligger ved den nærliggende landsby Toichos. |

|
 |
I
de luksuriøse templer og bygninger var der også kunstneriske
mosaikgulve, hvoraf flere stadig er bevaret i rimelig stand - og
adskillige statuer. Da den italienske opdagelsesrejsende Buondelmonti i begyndelsen af det 15. årh. besøgte
Kreta, registrerede han mere end 2.000 statuer alene i Gortyna. |
|
|
|
|
|
Ved
Romerrigets opdeling i 395, hvor den romerske kejser Konstantin den
Store grundlagde en ny hovedstad i Konstantinopel, kom Kreta under Det
Østromerske Rige, der senere blev kendt under navnet Det Byzantinske
Rige.
|
|
|
|
|
|