Historie - Romertiden

Kristendommens udbredelse

 

I begyndelsen af romertiden tilbad man stadig de antikke græske guder, som romerne overtog og gav latinske navne, men efterhånden kom også andre til, såsom de lilleasiatiske og ægyptiske guder Kybele, Isis og Serapis.

 
Men allerede i midten af det første århundrede efter vor tidsregning begyndte kristendommen at vinde terræn på Kreta, da Paulus efter sit besøg på øen overlod sin fælle Titus at udbrede den nye religion på øen. (Se Paulus' brev til Titus, I, 5 ff.: "Da jeg lod dig blive tilbage på Kreta, var det for, at du skulle bringe i orden, hvad der endnu manglede, og indsætte Ældste i hver by efter de retningslinjer, jeg havde givet dig.").

 


Paulus havde ikke den store tiltro til øens indbyggere, som man kan læse videre i Titusbrevet I, 10 ff.:
 

 
"For der er mange urostiftere, frasemagere og bedragere, ikke mindst blandt de omskårne, og det er nødvendigt at stoppe munden på dem. De river hele familier med sig ved deres utilbørlige forkyndelse, som de driver udelukkende for beskidte penges skyld. Det er en af dem selv, der har sagt: "Altid var Kretere løgnhalse, dovne dyr med god fordøjelse". Det er så sandt, som det er sagt. Af disse grunde må du vise dem skarpt til rette, du må sørge for, at de kommer til fornuft igen og dermed til den sunde lære i stedet for at interessere sig for jødiske fabler og forskrifter givet af folk, der har vendt Sandheden ryggen. For den rene er alting rent - vist så, men for de besmittede og vantro er intet rent - både deres forstand og deres samvittighed er besmittet. De forsikrer, at de kender Gud, men i handling fornægter de ham, de er befængt med afguderi, de er oprørske og i det hele taget ude af stand til at udrette noget godt."

 
I sin egenskab af at være Kretas første biskop blev Titus siden hen øens skytshelgen. Ifølge traditionen - der dog først daterer sig fra det 6. årh. - grundlagde han ni bispesæder på øen: Knossos, Ierapytna, Kydonia, Cherronisos, Eleftherna, Lambi, Kissamos, Kandanos og Gortyna, der blev metropol.



Der findes kun ganske få oplysninger om kristendommens første år på Kreta, så vi skal helt frem til midten af det 3. årh., før vi hører om den. På den tid indledte kejser Decius romerrigets første omfattende forfølgelse af de kristne, som han opfattede som en trussel mod riget. Den 23. december 250 blev ti kristne martyrer dræbt ved den nuværende landsby Agii Deka, lidt øst for Gortyna. Ifølge den kristne overlevering stammede de ti martyrer fra forskellige egne af Kreta, undtagen Østkreta. Der har derfor været mange gisninger om, hvorvidt kristendommen var nået til den del af øen på daværende tidspunkt.

 
Også under Maximianus og Diokletians forfølgelser i 304 dræbtes kristne, f.eks. biskoppen af Gortyna, Kyrillos, de såkaldte 12 kretensiske soldatermartyrer og den hellige Theofilos.