| I
1770 indledte Ioannis Vlachos (1730-1771) med tilnavnet Daskalogiannis et
oprør mod tyrkerne, der 100 år forinden havde besat Kreta.
|
|
| Daskalogiannis
var en velhavende skibsreder fra Anopoli. Han havde fire skibe, som han
besejlede Middelhavet med. Ud over rigdom gav rejserne ham også viden om
nye ideer og tendenser fra andre dele af verden.
|
|
|
|
|
 |
Som
kun 20-årig fik han sit første offentlige embede. Senere, i 1765, blev
han leder af provinsen og havde - sammen med sin bror, Nikolós Sgouromállis
- ansvaret for skattebetalingen til tyrkerne.
|
|
|
| På
en af sine rejser traf han Theodor Orlof på Peloponnes. Orlof var udsendt
af den russiske kejserinde Katarina den Store for at opildne den græske
befolkning til opstand mod tyrkerne. Daskalogiannis lod sig overtale til at gøre
oprør på Kreta efter at have fået lovning om assistance fra Rusland.
|
| Daskalogiannis,
der udmærket vidste, at det var umuligt at samle hele Kreta til kamp mod
tyrkerne, koncentrerede sig om sin hjemegn. Men selv sfakioterne var
vanskelige at overtale i starten.
|
| Meget
beskrivende beretter Barba-Pantzelios i sin "Sangen om Daskalogiannis"
om diskussionerne mellem Daskalogiannis og hans onkel, der var provst i
Sfakia:
|
|
|
Dernæst
rystede provsten på sit hoved,
han var eftertænksom, mange ting forudså han i sine tanker.
"Lærer Giannis", sagde han, "kom nu til fornuft,
du påtager dig ansvaret for hele Kretas folk.
Du gør Sfakia til et brændpunkt, som det ikke bør være,
og alle pashaerne og tyrkerne vil samles her.
Inden skibene med moskovitterne kommer med forstærkning,
vil der ikke være et eneste hus tilbage, hvor sfakioterne kan bo ..
|
|
|
|
|
|
|
| Barba-Pantzelios
var en fattig ostemager fra landsbyen Mouri - nordøst for Anopoli. Han
kunne hverken læse eller skrive, og havde det ikke været for hyrden, Sifis Skordilis, som i
1786 nedskrev Pantzelios' sang, var den gået tabt for altid. I slutningen
af sangen præsenteres Sifis og omstændighederne med nedskrivningen:
|
|
Jeg,
Sifis Skordilis, der læser højt i kirken,
begyndte at nedskrive fortællingen med ord og vers,
og hver eneste dag skrev jeg lidt,
mens jeg boede ved Papoura, ude ved Giverto.
Jeg boede ved Papoura, hvor jeg malkede mine får,
og var sammen med Barba-Pantzelios, der kogte mælken til ost.
Jeg havde papir, jeg havde deslige pen,
og jeg skrev versene ned et efter et, mens han fortalte ...
Han fortalte i sang, for han er versemager,
idet han af Gud har fået den største gave ... |
|
|
|
|
| Det
lykkedes dog Daskalogiannis at samle omkring 2.000 mand, og i foråret
1770 angreb de områderne Kydonia, Apokoronas og Agios Vasilios, nordøst
for Lefka Ori. I begyndelsen var heldet med oprørerne, og de slog
tyrkerne på flugt, men der gik kun kort tid, førend tyrkerne igen fik
samlet deres tropper, og allerede i maj stod en 15.000 mand stor hær klar
ved landsbyen Vryses.
|
| Da
tyrkerne angreb Daskalogiannis og hans mænd på Krapi højsletten, led
oprørerne et sviende nederlag og måtte søge tilflugt i de høje bjerge.
Mens tyrkerne holdt dem i skak, ødelagde de mange af områdets landsbyer,
spredte indbyggernes fåreflokke for alle vinde, plyndrede provinsen og
tog mange indbyggere til fange, som blev solgt på slavemarkedet i Chándakas
(Iraklion). Også Daskalogiannis' onkel, provsten, blev taget til fange og
sandsynligvis tvunget til at røbe Daskalogiannis' planer. |
|
|
|
|
|
|
| Den
efterfølgende vinter blev streng, og mange af oprørerne mistede modet.
Medvirkende hertil var også den udeblevne hjælp fra russerne.
|
| Den
18. marts 1771 stillede tyrkerne oprørerne et ultimatum. Hvis de overgav
sig, ville de få frit lejde, men samtidig fulgte et dokument med
betingelserne for fred. Dokumentet indeholdt 12 punkter:
|
| 1.
De
skulle betale de skatter, som de havde nægtet at indbetale året
forinden. |
| 2.
De
skulle aflevere deres våben og proviant. |
| 3.
De
skulle udlevere deres ledere, som ville blive ført til Iraklion til
rettergang. |
| 4.
De
måtte ikke længere have kontakt med eller proviantere de kristnes skibe,
der nærmede sig deres havne. |
| 5.
De
skulle medvirke til at anholde besætningerne på de kristnes skibes og føre
dem til Iraklion. |
| 6.
Retsvæsenet
i Sfakia skulle varetages af en fredsdommer, udnævnt af den tyrkiske
regering i Iraklion. |
| 7.
Kirkerne
måtte hverken repareres eller restaureres. Ligesom der heller ikke måtte
bygges nye. |
| 8.
De
skulle betale tiende i henhold til sultanens firman (forordning). |
| 9.
Der
måtte ikke opføres høje huse (borgtårne), og der måtte ikke være
kristne symboler på de allerede eksisterende bygninger. |
| 10.
Det
blev forbudt at afholde religiøse fester, ligesom også klokkeringning
blev forbudt. |
| 11.
De
tilfangetagne muslimer skulle løslades. |
| 12.
Sfakioterne
skulle bære den særlige klædedragt for undertvungne grækere. |
|
|
|
|
|
| Da
Daskalogiannis indså, at slaget var tabt, overgav han sig til tyrkerne i
håbet om at lette situationen for sine landsmænd. Det siges endvidere,
at hans bror, Nikolós Sgouromállis, der allerede var taget til fange,
blev tvunget til at skrive et brev til ham, hvori han bedyrede tyrkernes
gode vilje.
|
| Daskalogiannis
blev ført til Iraklion sammen med sine mest betroede frænder, men
pashaen over byen havde - til trods for sine løfter - allerede udtænkt
en grusom straf. Den 17. juni 1771 blev Daskalogiannis i fuld offentlighed
pryglet til døde i overværelse af sin bagbundne bror.
|
| Efter
knap tre års fangenskab i Koules fæstningen i Iraklion lykkedes det
provsten og de andre oprørere at flygte.
|
|
Provsten
søgte tilflugt i en hule i Rouvas skoven, mens de andre vendte
hjem til det ødelagte Sfakia.
|
|
|
| Den
15.
marts 2006 blev det med et præsidentielt dekret (59/2006) vedtaget, at første søndag
efter den 17. juni skal være lokal mindedag for Daskalogiannis i Anopoli.
Dekretets ordlyd er følgende, som det fremgår af
"Statstidende": |
|
|
|
|
|
| §1
Vi
indfører den første søndag efter d. 17 juni, årsdagen for den
heltmodige Daskalogianns' død, som officiel mindedag med lokal betydning
for Chanias Amt, til minde om opstanden i 1770 på Kreta.
|
|
|
§2
Mindedagens
arrangementer, der foregår i Chanias Amt, omfatter generel flagudsmykning
fra kl. 8 om morgenen indtil solnedgang på den første søndag efter d.
17. juni samt illumination af offentlige bygninger, kommunale og
landkommunale kontorer samt juridiske personers kontorer og banker fra
solnedgang på den selv samme dag indtil om morgenen den følgende.
De egentlige mindearrangementer foregår i beboelsesområdet Anopoli, det
historiske sæde for Sfakias kommune i Chanias Amt og fødested for den
nationale martyr Daskalogiannis.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
