|
|
|
|
|
Eleni Kazantzaki
|
||
|
I
maj 1924 mødte Eleni
Samiou - 21 år gammel - den noget ældre Nikos Kazantzakis. Den unge pige fra Athen blev betaget af den dynamiske
Nikos,
og de indledte et forhold, der 20 år senere - efter mange fælles rejser
og oplevelser - mundede ud i et kammeratligt ægteskab.
|
|
|
| Eleni valgte at bruge sit liv på at støtte sin mand. Det var således hende, der kommenterede hans bøger, inden de udkom. Hun hjalp ham med at renskrive hans manuskripter, hvilket ikke altid var noget særligt taknemmeligt arbejde på grund af hans perfektionisme. F. eks. blev Kazantzakis' Odysseia omarbejdet 7 gange, så syv gange måtte hun skrive de 33.333 vers. | ||
|
Eleni i 1924 |
||
|
|
||
|
|
Nikos holdt meget af sin livsledsagerske, der i lige så høj grad var hans ven og kammerat. Som han selv skrev, var det hende, der skabte den daglige glæde i hans liv, og at han ville være død for lang tid siden, hvis det ikke havde været for hende. |
|
|
I Gottesgab 1931 |
I Antibes 1956 |
|
|
|
||
| Eleni
Kazantzaki er nok mest kendt for den store biografi over sin mand: "Nikos
Kazantzakis - den kompromisløse", der ud over fortællingen om
Nikos' liv også indeholder en lang række af hans breve. Den udkom første
gang i Paris 1968 på fransk, og er senere blevet oversat til engelsk,
tysk, spansk, græsk, ungarsk og rumænsk.
|
||
| Efter
Nikos' død flyttede Eleni til Geneve,
hvorfra hun fortsatte med at udbrede kendskabet til sin afdøde mand. Fra
1989 boede hun til sin død (18. februar 2004) i Athen.
|
||
| Eleni Kazantzaki døde i Athen den 18. februar 2004, og hendes båre blev fløjet til Iraklion. Efter ceremonien i Agios Minas Katedralen blev hendes båre ført til Martenigo Bastionen, hvor hun blev stedt til hvile ved siden af sin mand. |
|
|
|
|
||
| De sorthvide billeder stammer fra Giorgos Anemogiannis' bog | ||
| "Nikos Kazantzakis 1883-1957 Eikonografimeni viografia" | ||
