| Kalliroi
Siganou-Parren blev født i Platania i Amari dalen i 1859 i en socialt
velstillet familie. Efter opstanden i 1866 og ødelæggelsen af Arkadi
klostret, flygtede familien til Athen, hvor Kalliroi begyndte sin
skolegang på Soumerli-skolen. Herefter gik hun videre på Den franske
Skole, og i 1878 tog hun sin eksamen fra Arsakeio skolen med topkarakter.
|
|
| Allerede
samme år fik hun ansættelse på Den Græske Lærerhøjskole i
Adrianoupoli (nu:
Edirne i Tyrkiet), men blev af
det græske samfund i Odessa inviteret til at lede byens pigeskole. Her
underviste Kalliroi så i to år, inden hun vendte tilbage til Athen og
giftede sig med Jean Parrén, journalist, stifter og mangeårig leder af
det atheniensiske nyhedsbureau.
|
|
|
Kalliroi
Parren var den første til i Grækenland at indføre de feministiske ideer,
der allerede var opstået rundt omkring i Europa. Da hun ikke mente at
kunne opnå sit mål gennem spredte artikler i allerede eksisterende
aviser, oprettede hun sin egen, ugentlige "Kvindernes Avis" i
1887, som hun udgav indtil 1918, da hun blev sendt i eksil på øen Ydra på
grund af sine politiske anskuelser. Kalliroi Parren mente, at kvindefrigørelse
skulle ske gennem oplysning, så derfor bragte avisen pædagogiske,
finansielle, filologiske og kunstneriske artikler samt levnedsskildringer
af berømte kvinder og skildringer af, hvordan man i andre lande løste
kvindesagsproblemer.
|
| Det
første nummer, der udkom 8. marts 1887 blev nærmest revet væk, idet der
på få timer blev solgt 7.000 eksemplarer i en hovedstad, der dengang
talte 65.000 indbyggere. Som man kan forstå, blev hun mødt af en voldsom
modstand fra de andre avisredaktører, der angreb hende på alle tænkelige
måder og kaldte hende "anarkisten".
|
| Desuden
deltog Kalliroi Parren også i mange internationale kvindekonferencer, der
inspirerede hende til at stifte forskellige organisationer, såsom
"Forbundet til kvindefrigørelse", som hun oprettede i 1893.
Inden da havde hun allerede stiftet "Agia Aikaterini Hjemmet"
(1875) og "Søndagsskolen for Folkets ubemidlede kvinder og
piger" (1880), hvor kvinder med en vis uddannelse underviste andre
kvinder i læsning, skrivning og elementær regning. Senere oprettede hun
bl.a. "Græske Kvinders Forbund" i 1896, der havde afdelinger
for undervisning, husgerning og en afdeling for krigsenker og forældreløse
børn.
|
| I
1911 oprettede hun det stadigt fungerende "Lykeio ton Ellinidon"
(Gymnasium for græske Kvinder), hvis erklærede formål var at frigøre
kvinder gennem systematisk undervisning. Senere har skolen åbnet
afdelinger over hele Grækenland, hvor man forsøger at bevare og fremme
de lokale traditioner (skikke, klædedragter, folkedanse, sange, håndarbejde
m.m.). For sit store arbejde modtog skolen i 1939 en pris af Athens
Akademi. Desuden fik den første præmie ved den tredje festival for
folkedans på Mallorca i 1989.
|
|
|
|
Elever
fra "Lykeio ton Ellinidon"
ved Kazantzakis' båre
i Agios Minas
kirken i 1957 |
| Kalliroi
Parren forsøgte at påvirke det politiske liv, så kvinder fik ret til at
studere ved videregående uddannelsesinstitutioner. Hun opnåede sit mål
i 1895, hvor den første kvindelige studerende blev optaget på
universitetet på lægestudiet. Desværre var den studerende ude for så
megen chikane, at hun tog sit eget liv.
|
|
| Denne
tragiske hændelse fik Parren til at arbejde videre for en anerkendelse af
kvinders rettigheder. Hun krævede nu, at kvinder fik stemmeret. Det blev
dog først en kendsgerning i 1925, og kun til kvinder over 30, der kunne læse
og skrive.
|
| I
mellemtiden (1900) havde hun opnået en nedsættelse af arbejdstiden på
systuer, forbud mod natarbejde og beskyttelse af børn.
|
| Også
gennem litteratur forsøgte Kalliroi Parren at påvirke samfundet. Med sin
roman "Cheirafetimeni" (Frigjort) fra 1900 bidrog hun til at
udvikle den sociale roman i Grækenland. Hendes anden bog "I magissa"
(Troldkvinden) fra 1901 var en fortsættelse af den første og blev af den
store, græske digter Kostis Palamas karakteriseret som en "modig, voksen social roman".
|
| Da
Kalliroi Siganou-Parren døde i januar 1940, kunne hun se tilbage på et
aktivt liv inden for kvindefrigørelse.
|
|
|
|
|
|
|
|
Buste af
Kalliroi Parren
i Platania |
|
|
