Berømte personer

Kalliroi Siganou-Parren

 

 

Kalliroi Siganou-Parren blev født i Platania i Amari dalen i 1859 i en socialt velstillet familie. Efter opstanden i 1866 og ødelæggelsen af Arkadi klostret, flygtede familien til Athen, hvor Kalliroi begyndte sin skolegang på Soumerli-skolen. Herefter gik hun videre på Den franske Skole, og i 1878 tog hun sin eksamen fra Arsakeio skolen med topkarakter.

Allerede samme år fik hun ansættelse på Den Græske Lærerhøjskole i Adrianoupoli (nu: Edirne i Tyrkiet), men blev af det græske samfund i Odessa inviteret til at lede byens pigeskole. Her underviste Kalliroi så i to år, inden hun vendte tilbage til Athen og giftede sig med Jean Parrén, journalist, stifter og mangeårig leder af det atheniensiske nyhedsbureau.

 

Kalliroi Parren var den første til i Grækenland at indføre de feministiske ideer, der allerede var opstået rundt omkring i Europa. Da hun ikke mente at kunne opnå sit mål gennem spredte artikler i allerede eksisterende aviser, oprettede hun sin egen, ugentlige "Kvindernes Avis" i 1887, som hun udgav indtil 1918, da hun blev sendt i eksil på øen Ydra på grund af sine politiske anskuelser. Kalliroi Parren mente, at kvindefrigørelse skulle ske gennem oplysning, så derfor bragte avisen pædagogiske, finansielle, filologiske og kunstneriske artikler samt levnedsskildringer af berømte kvinder og skildringer af, hvordan man i andre lande løste kvindesagsproblemer.

 

Det første nummer, der udkom 8. marts 1887 blev nærmest revet væk, idet der på få timer blev solgt 7.000 eksemplarer i en hovedstad, der dengang talte 65.000 indbyggere. Som man kan forstå, blev hun mødt af en voldsom modstand fra de andre avisredaktører, der angreb hende på alle tænkelige måder og kaldte hende "anarkisten".

 

Desuden deltog Kalliroi Parren også i mange internationale kvindekonferencer, der inspirerede hende til at stifte forskellige organisationer, såsom "Forbundet til kvindefrigørelse", som hun oprettede i 1893. Inden da havde hun allerede stiftet "Agia Aikaterini Hjemmet" (1875) og "Søndagsskolen for Folkets ubemidlede kvinder og piger" (1880), hvor kvinder med en vis uddannelse underviste andre kvinder i læsning, skrivning og elementær regning. Senere oprettede hun bl.a. "Græske Kvinders Forbund" i 1896, der havde afdelinger for undervisning, husgerning og en afdeling for krigsenker og forældreløse børn.

 

I 1911 oprettede hun det stadigt fungerende "Lykeio ton Ellinidon" (Gymnasium for græske Kvinder), hvis erklærede formål var at frigøre kvinder gennem systematisk undervisning. Senere har skolen åbnet afdelinger over hele Grækenland, hvor man forsøger at bevare og fremme de lokale traditioner (skikke, klædedragter, folkedanse, sange, håndarbejde m.m.). For sit store arbejde modtog skolen i 1939 en pris af Athens Akademi. Desuden fik den første præmie ved den tredje festival for folkedans på Mallorca i 1989.

Elever fra "Lykeio ton Ellinidon"
ved Kazantzakis' båre
i Agios Minas kirken i 1957

Kalliroi Parren forsøgte at påvirke det politiske liv, så kvinder fik ret til at studere ved videregående uddannelsesinstitutioner. Hun opnåede sit mål i 1895, hvor den første kvindelige studerende blev optaget på universitetet på lægestudiet. Desværre var den studerende ude for så megen chikane, at hun tog sit eget liv.

 

Denne tragiske hændelse fik Parren til at arbejde videre for en anerkendelse af kvinders rettigheder. Hun krævede nu, at kvinder fik stemmeret. Det blev dog først en kendsgerning i 1925, og kun til kvinder over 30, der kunne læse og skrive.

 

I mellemtiden (1900) havde hun opnået en nedsættelse af arbejdstiden på systuer, forbud mod natarbejde og beskyttelse af børn.

 

Også gennem litteratur forsøgte Kalliroi Parren at påvirke samfundet. Med sin roman "Cheirafetimeni" (Frigjort) fra 1900 bidrog hun til at udvikle den sociale roman i Grækenland. Hendes anden bog "I magissa" (Troldkvinden) fra 1901 var en fortsættelse af den første og blev af den store, græske digter Kostis Palamas karakteriseret som en "modig, voksen social roman".

 

Da Kalliroi Siganou-Parren døde i januar 1940, kunne hun se tilbage på et aktivt liv inden for kvindefrigørelse.

 

Buste af Kalliroi Parren
i Platania