|
På
Omalos højsletten, 39 km syd for Chania, ses endnu eksempler på de gamle
huse, som hyrderne anvendte før i tiden. Husene, der ligger i slettens
yderkanter, kaldes zevgóspita (ental: zevgóspito). |
|
|
|
|
|
Husene
blev brugt til overnatning, opbevaring af redskaber og trækdyr samt til
produktion og lagring af ost.
|
|
Husene
var kun sjældent forsynet med vinduer eller lyssprækker (fengítes),
for at man kunne holde temperaturen så konstant som muligt indenfor,
hvilket havde stor betydning for ostenes modning. |
|
|
|
For
enden af husene ligger oxióstis (et forrum), hvor mælken blev
kogt i en stor kazáni (gryde), og hvor selve ostefremstillingen
foregik. |
|
|
|
|
|
|
Ligesom
på de fleste ældre kretensiske huse var også tagene på
zevgospita lerklinede. Først byggede man en kraftig konstruktion af
store bjælker, der hvilede på langmurene og midterspærret (mesodóki,
potamós), mellemrummene tætnede man med buskede vækster, og endelig
blev hele tagkonstruktionen beklædt med et tykt lag ler (rodóchoma).
|
|
Umiddelbart
uden for huset lå fårefolden (koúrta), hvor dyrene blev malket. |
|
Zevgospito i Revatsá |
|
|
|
Udsigt over
Omalos
fra huset i Revatsá |
|
|
|
|
|