Månedens historie/billede Se
November 2003 Tidligere måneder

 

Mitata

 

Syd for Anogia i Ida-bjergene (Psiloritis) kan man stadig se flere af de gamle mitáta (hyrdehytter) i landskabet.

 

I modsætning til zevgospita på Omalos er mitata runde, så de bedre kan modstå den til tider meget kraftige blæst. De er desuden udelukkende opført af sten, og deres eneste åbning er en lav dør.

 

 

 

Ved siden af hytterne ligger fårefolden (koúrta), hvor dyrene gennes ind inden malkningen og klipningen.

 

 

 
Før i tiden boede hyrderne hele sommerhalvåret i hytterne, hvor de også fremstillede og lagrede ost. De kom kun sjældent til byen for at hente forsyninger, men i dag, hvor hyrderne er blevet motoriseret, kører de hjem, når de har afsluttet fodringen og malkningen af dyrene samt afleveret den nymalkede mælk på byens moderne andelsmejeri, der har overtaget fremstillingen af ost m.m.

 

Meget har ændret sig siden sangen, hvor en gammel hyrde tænker tilbage på sin svundne ungdom:

 

Ένας βοσκός, γέρο βοσκός και παλιοκουραδάρης En hyrde, der er gammel nu, før mange får han havde,
τα νιάτα ντου θυμήθηκε, τα νιάτα ντου θυμάται. han mindes sine ungdomsår og tænker på sin ungdom.
Πού 'στε παντέρμα νιάτα μου, παντέρημά μου νιάτα; Hvor er du nu, min ungdoms vår, min evigt tabte ungdom?
Πού είν' εκείνοι οι καιροί κι οι βουλισμένοι χρόνοι, Hvor er de tider og de år dog hurtigt helt forsvundet,
απού 'μουν νιος κ' εις το βουνό έβλεπα το κουράδι; da jeg var ung og flokken min beundrede på bjerget?
Που 'χα εννιά μπροστάρηδες κι έσερναν το κουράδι, Ni store vædder' havde jeg, de ledte hele flokken,
που 'χα μιτάτον ξακουστό τση Νίδας το λιβάδι, jeg havde en mitato stolt, der lå på Nidas slette,
που 'χα ραβδίν κατσόπρινο, βουργίδι ξομπλιασμένο, jeg havd' en stav af egetræ og en broderet ransel,
μ' οφτόν αγρίμι και αρνί πάντα 'τονε γεμάτο, med grillet ged og lammekød, den altid var helt proppet,
που κάθουμουν στον ασκιανό στο δροσερόν αέρι jeg gerne ned i skyggen sad, mens vinden om mig blæste,
κι έπαιζα ένα βίτσισμα κι εσκάρωνα στ' αγρίμι, og geden fik et slag og faldt, jeg stegte den på ilden,
στου Ψηλορείτη την κορφή που 'ν' ένα μοναστήρι, fra Psiloritis' høje top, hvor Korsets kirke ligger,
κι εθώρουν κάμπους με βοσκούς και μ' όμορφα κουράδια. betragtede jeg hyrderne med smukke dyr på sletten.
Αχ, παντέρμα νιάτα μου, παντέρημά μου νιάτα. Min stakkels ungdom, ak og ve, min evigt tabte ungdom.