Et
af de fænomener, der hører julen og nytåret til i Grækenland, er
kalikantzari. Det er grækernes svar på vores nisser, om end de er
betydeligt mere ondsindede.
|
|
De
fleste afbildninger af kalikantzari viser nogle små, sorte skikkelser,
der er tydeligt inspireret af djævlen.
|
Ifølge
traditionen hviler jorden på et stort træ, der forhindrer, at den
styrter i afgrunden. Gennem hele året forsøger de djævelske
kalikantzari at fælde træet, men juledag dukker de op på jorden for at
drille menneskene.
|
Ganske
som vores julemand kommer de ind i et hus gennem skorstenen. Derfor skal
man sørge for, at der er tændt op i husenes ildsteder julen over. Skulle
det alligevel lykkes dem at komme indenfor, kan man forsøge at skræmme
dem væk ved bl.a. at støje. Kalikantzari hader nemlig støj, ild, lys,
men mest af alt kors og velsignelser.
|
Andre
metoder til at holde kalikantzari væk er at hænge forskellige planter op
i stuen: tidsler eller vilde asparges med blade af alpeviol o.a.
|
Kalikantzari
opholder sig på jorden i de 12 juledage, fra 25. december til 6. januar (Ta
Fota eller Theofania), hvor præsterne velsigner vandet og husene. Så
snart kalikantzari ser præsterne, bliver de skrækslagne og råber:
"Lad os komme væk, nu kommer den skide præst med sin
vievandskost." Herefter stikker de af og vender tilbage til deres
egen verden, hvor de forsætter med at fælde jordens træ, der hvert år
er groet ud igen, mens de har været væk.
|
Kalikantzari's
natur gør det umuligt at fotografere dem i juledagene, men det er
lykkedes mig at få et billede af to, der aldrig nåede tilbage.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Efter
sigende stammer myten om kalikantzari fra antikken. Hvis de dødes sjæle
så, at døren til Hades stod åben, kom de op på jorden, hvor de hærgede
uhæmmet. Senere, i byzantinsk tid, fejrede folk de 12 juledage med musik
og sang. Mange iklædte sig farvestrålende dragter og gjorde alt for at
genere folk på gaden eller trænge ind i husene, hvor de krævede at
blive beværtet. For at undgå de indtrængende, lukkede folk døre og
vinduer, men alligevel lykkedes det ofte uromagerne at komme ind i husene,
om end ikke andet så gennem skorstenen. I tidens løb har disse skikke
udviklet sig til myten om de underjordiske væsner kalikantzari.
|
|
|
|
|
|