Månedens historie/billede Se
December 2003 Tidligere måneder

 

Kalikántzari

 

Et af de fænomener, der hører julen og nytåret til i Grækenland, er kalikantzari. Det er grækernes svar på vores nisser, om end de er betydeligt mere ondsindede.

 

De fleste afbildninger af kalikantzari viser nogle små, sorte skikkelser, der er tydeligt inspireret af djævlen.

 

Ifølge traditionen hviler jorden på et stort træ, der forhindrer, at den styrter i afgrunden. Gennem hele året forsøger de djævelske kalikantzari at fælde træet, men juledag dukker de op på jorden for at drille menneskene.

 

Ganske som vores julemand kommer de ind i et hus gennem skorstenen. Derfor skal man sørge for, at der er tændt op i husenes ildsteder julen over. Skulle det alligevel lykkes dem at komme indenfor, kan man forsøge at skræmme dem væk ved bl.a. at støje. Kalikantzari hader nemlig støj, ild, lys, men mest af alt kors og velsignelser.

 

Andre metoder til at holde kalikantzari væk er at hænge forskellige planter op i stuen: tidsler eller vilde asparges med blade af alpeviol o.a.

 

Kalikantzari opholder sig på jorden i de 12 juledage, fra 25. december til 6. januar (Ta Fota eller Theofania), hvor præsterne velsigner vandet og husene. Så snart kalikantzari ser præsterne, bliver de skrækslagne og råber: "Lad os komme væk, nu kommer den skide præst med sin vievandskost." Herefter stikker de af og vender tilbage til deres egen verden, hvor de forsætter med at fælde jordens træ, der hvert år er groet ud igen, mens de har været væk.

 

Kalikantzari's natur gør det umuligt at fotografere dem i juledagene, men det er lykkedes mig at få et billede af to, der aldrig nåede tilbage.

 

 

 

 

 

 

Efter sigende stammer myten om kalikantzari fra antikken. Hvis de dødes sjæle så, at døren til Hades stod åben, kom de op på jorden, hvor de hærgede uhæmmet. Senere, i byzantinsk tid, fejrede folk de 12 juledage med musik og sang. Mange iklædte sig farvestrålende dragter og gjorde alt for at genere folk på gaden eller trænge ind i husene, hvor de krævede at blive beværtet. For at undgå de indtrængende, lukkede folk døre og vinduer, men alligevel lykkedes det ofte uromagerne at komme ind i husene, om end ikke andet så gennem skorstenen. I tidens løb har disse skikke udviklet sig til myten om de underjordiske væsner kalikantzari.