|
|
"Vejen
løb gennem kløften cirka halvvejs mellem flodlejet og bjergtoppen. De
fleste steder er den ikke udgravet, men udhugget i klippen. En kompakt
klippe af kalksten, der når den knuses, lugter af krudt. Store
klippestykker blev sprængt væk med sprængstof og rullede ned i bunden af
kløften. Arbejderne arbejdede i sol og regn og i de voldsomme vindstød,
der opstår her, mange gange med et reb bundet om livet, der var fastgjort
til en kraftig rod af en busk eller til en klippe. Gangene blev åbnet med
mejsel og mukkert. Den ene arbejder holdt mejslen, der var flad i enden som
en skruetrækker, og efter hvert slag, som den anden gav med mukkerten,
drejede den første mejslen en halv omgang. Så fik mejslen bedre fat i
klippen. Med jævne mellemrum hældte de vand i hullet, så de ikke blev blændet
af det hvirvlende støv. I begyndelsen mente man ikke, at tunnelen skulle
beklædes, eftersom den jo var udhugget i klippen. Men der sivede vand ned
forskellige steder, og ganske mange gange løsnede klippestykker og jord sig
og faldt ned og spærrede vejen. Derfor blev det senere besluttet at beklæde
den."
|