Månedens historie/billede Se
Juli 2020 Tidligere måneder

 

Passage, Argyroupoli 

 

 

 

 

Fra 1. juli er der blevet åbnet op for rejser fra udlandet til alle græske lufthavne – dog med visse påbud og restriktioner. Alle rejsende skal udfylde en særlig formular (Passenger Locator Form, PLF) 48 timer inden deres indrejse i Grækenland med diverse oplysninger ang. rejsen.

Rejseformularen kan findes her:
https://travel.gov.gr/#/

 

 

Der vil blive foretaget stikprøvekontrol (QR) ved ankomsten til lufthavnen, og der findes særlige hoteller i amternes hovedbyer for personer, der testes positive med Covid19, hvor de skal opholde sig i 14 dages karantæne.

Andre indrejsende opfordres til at opholde sig i 24 timer på deres angivne opholdssted, indtil resultatet af stikprøvekontrollen foreligger.

 

Det er obligatorisk at bære mundbind i Grækenland følgende steder:

- Offentlig transport

- Færger

- Taxi

- Læge

- Apotek

- Hospital

- Laboratorier

- Lukkede steder som elevatorer

- Butikker i storcentre

Hvis man ikke overholder kravet om mundbind, kan man få en bøde på EUR 150.

Myndighederne anbefaler desuden, at man bærer mundbind på kontorer, i skoler, supermarkeder, cafeterier, butikker, hos frisører og på skønhedsklinikker.