Månedens historie/billede Se
Januar 2005 Tidligere måneder

 

Ged på afveje

 

Sidste år i Zaros, syd for Psiloritis, oplevede jeg på nærmeste hold, hvor tamme geder egentlig kan blive.

 

I en sidegade hørte jeg en mærkelig, klagende lyd, der kom nærmere og nærmere. Da en ged pludselig kom rendende omkring hjørnet fra hovedgaden, forstod jeg, at den mærkelige lyd havde været den frustrerede geds brægen.

 

 

Overrasket ved synet af mig standsede geden og kiggede undrende, som om den forventede at se en anden.

 

Efter et stykke tid, hvor vi lige forbløffet betragtede hinanden, fik geden igen øje på sin ejer, der gik længere henne ad gaden og ikke havde bemærket, at geden var sakket bagud.

 

Lettet og med en forurettet brægen sprang den af sted hen til sin herre, og sammen traskede de det sidste stykke vej hjem.