Seværdigheder - Chania Amt - Akrotiri

Agia Triada klostret (1)

Oversigt Akrotiri

Historie

 

Klostrets officielle navn er Agia Triada ton Tzangarolon efter brødrene Ieremias og Lavrentios Tzangarolos, der kom fra Agia Kyriaki klostret i Chalepa. Ieremias fik af de venezianske myndigheder overdraget opførelsen af det nye kloster i 1611. Arbejdet skred planmæssigt frem, men var dog langt fra færdigt, da han ti år efter blev pålagt at overtage ledelsen af Gouverneto klostret, hvor han bl.a. stod for opførelsen af dets nye kirke samt den store bro i det nærliggende Katholiko kloster.

 

 
Da Ieremias døde i 1634, fortsatte broderen Lavrentios opførelsen af Agia Triada. Han nåede dog heller ikke at fuldende deres fælles værk, idet kirkens kuppel stadig manglede, da tyrkerne erobrede Chania området i 1645.

 
Selv om tyrkerne officielt førte en politik, der på visse punkter forbedrede den ortodokse kirkes stilling i forhold til tidligere, fandtes der dog samtidig en tyrkisk lov, der forbød opførelse og istandsættelse af kristne bygninger.

 
Således blev abbed Melchisedek (i anden halvdel af det 17. årh.) fængslet af de tyrkiske myndigheder, da han var i færd med at flisebelægge jorden foran kirken, og for at redde deres abbed fra hængning måtte munkene betale det gigantiske beløb af en guldflorin for hver flise, der var lagt.

 
På grund af det tyrkiske forbud blev klostret først færdigbygget 200 år senere, da den ægyptiske øverstkommanderende over Kreta, Mohammed Ali, i 1827 gav tilladelse til reparation af klostret efter ødelæggelserne under 1821-opstanden.

 
Agia Triada er et såkaldt stavropigiaki kloster, hvilket betyder, at det hører direkte under det Økumeniske Patriarkat i Konstantinopel. Kretas første ærkebiskop efter den tyrkiske besættelse, Neofytos Patellaros, sørgede i 1654 for, at Agia Triada blev lagt under Patriarkatet for at undgå tyrkernes plyndringer. Alligevel blev klostret plyndret adskillige gange af de tyrkiske elitesoldater, janitsharerne, men hver gang lykkedes det at få klostret på fode igen, selv om fordums storhedstider var endegyldigt forbi.

 

 
Trods flere plyndringer blev klostret ret velstående i den tyrkiske periode. Der var mange munke til at dyrke jorden, og en del kretensiske familier testamenterede deres formue til klostret, for at denne ikke skulle falde i hænderne på tyrkerne. I samme periode blev også mange mindre klostre lagt ind under Agia Triada, ligesom klostret opkøbte en del jord.

 
Under den Græske Revolution i 1821 blev store dele af klostret ødelagt. Et håndskrift fra klostret fortæller om episoden:

 
"Vi flygtede fra klostret, da tyrkerne, der i deres rasende og vanvittige had til os, strømmede ind i kirken, ja i hele klostret, mens de stjal, knuste eller afbrændte alt, der kunne ødelægges eller flyttes. Det gik så voldsomt for sig, at kirken i vores kloster efter deres angreb mindede om en kalkbrænderovn. Kirkestolene, væggene med de hellige ikoner, alteret og alterrummet, træskabene og selv træloftet i den store kuppel, der endnu ikke var færdig, satte de ild til. Ilden var så kraftig, at den ikke blot pulveriserede mange af kirkens sten, så de kom til at ligne brændt kalk, men også de tykke jernstænger, der holdt den meget tunge bronzelysekrone, smeltede som vokslys."

 

 
Efter denne store katastrofe skulle der gå 20 år, inden klostret blev genopbygget.

 

 

 

Læs min beskrivelse af klostret

 

 

Læs tre udenlandske rejsendes beskrivelser af deres besøg i klostret:

 

F. W. Sieber (1817)

 Robert Pashley (1834)

Vittorio Simonelli (1893)

   

     

 

 

 

Generel oversigt