|
En
imponerende og kun lidt besøgt kløft på det vestlige Kreta er Aradaina
kløften, der fra den næsten ubeboede landsby Aradaina kun er 4,5 km lang
(til havet.) Selv om det ikke lyder af ret meget, skal man alligevel
beregne mindst et par timer til turen, og måske endnu længere tid –
for også at nyde den storslåede natur. |
|
|
|
|
|
|
|
Inden
man fra Anopoli når broen over Aradaina kløften - og inden vejen mod
Livaniana drejer af til venstre - ses en jordsti på højre hånd, der fører
hen til en kalderimi, der zigzagger ned i kløften. Her i næsten 600
meters højde er der en glimrende udsigt til landsbyen Aradaina med den
gamle (14-15. årh.) kirke til Ærkeenglen Michael i den kølige
morgenluft. |
|
|
|
|
|
|
Man
kan også vælge at gå ned i kløften fra Aradaina-siden, hvor en ligeså
snoet sti fører ned til bunden. |
|
|
|
|
|
|
|
Efter
at have forceret stien, der snor sig langs kløftens østlige side, og
hilst på diverse forundrede geder, står man i bunden af kløften, 87 m
under udgangspunktet. |
|
|
|
|
|
|
|
Strækningen
hen til broen virker næsten vandret - undtagen til sidst, men der er
alligevel omkring 50 meters højdeforskel. |
|
|
|
|
|
|
|
138
m oppe over hovedet hænger den 84 m lange Aradaina bro – en såkaldt
Baileybro, hvilket oprindeligt er en slags militærbro, der er stærk nok
til at kampvogne og andre militærkøretøjer kan køre over den. Broen
ved Aradaina er faktisk verdens højest placerede Baileybro. |
|
|
|
|
|
|
|
Efter
at have passeret et relativt åbent stykke af kløften - og sikret sig, at
man ikke får en bungy-jumper i hovedet, for der er elastikspring fra
broen i weekenderne i sommerhalvåret - kommer man til en
"stentrappe" på højre hånd. |
|
|
|
|
|
|
Der
er opsat skilte, der påbyder at følge denne - og det er slet ikke nogen
dårlig ide, for selv om stien her dårlig, og man skal se godt efter,
hvor man sætter fødderne, bør der også være tid til at se sig omkring
og nyde det storslåede skue |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
På
den anden side af trappen kan man godt forstå, hvorfor man bliver
opfordret til at gå denne vej. Alternativet havde været at kravle ned ad
to stiger, der er fastgjort til nogle 10 m høje kæmpe sten, der helt har
blokeret kløften. |
|
|
|
|
|
|
|
Turen
går videre gennem områder af forskellig farbarhed, |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
indtil
man kommer til et par "skilte", der viser af til henholdsvis
Livaniana og Marmara. Følg retningen mod Marmara. |
|
|
|
|
|
|
|
Efter
kort tid kommer endnu et "skilt", der viser af til landsbyen
Agios Ioannis, men fortsæt også her videre mod Marmara. |
|
|
|
|
|
|
|
Herefter
bliver kløften bredere, men mange steder med ganske tæt bevoksning,
hvilket gør turen vanskelig. Ikke så meget på grund af buskene, men
fordi der også er nogle steder, der er for stejle til at passere, og de
er svære at lokalisere i krattet. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Efter
en stejl nedstigning med ret løse sten kommer man ned i den sidste del af
kløften, |
|
|
hvor
resten af stien (ca. 15 min.) er helt jævn. |
|
|
Snart
efter kan man lige skimte havet i det fjerne, |
|
|
og
pludselig befinder man sig på den lille strand Dialeskari, |
|
|
|
|
|
der
også er kendt under navnet Marmara pga. marmoren, der især er synlig i
den østlige side af stranden. |
|
|
|
|
|
|
|
Ved
stranden ligger en mindre taverna, hvor man passende kan tage en slapper,
inden resten af turen mod Lykos, Foinikas eller Loutro begynder. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|