Seværdigheder - Chania Amt

Chrysoskalitissa

 

                                   

 

 
Efter at have passeret den frugtbare dal i kommunen Inachorio, der er kendt for sine mange kastanjetræer, nærmer man sig kysten, hvor bevoksningen tynder ud, og de kalkholdige bjerge lyser op og giver et nærmest skarpt lys. Næppe er man kommet ud af dalen, før man kan skimte det kridhvide kloster Chrysoskalitissa ligge på en klippe.

 
Det vides ikke med sikkerhed, hvornår klostret blev grundlagt, men da Hieronymo Semitecolo i 1639 sejlede rundt om Vestkreta for at optegne kystlinjen for det venezianske styre, der frygtede en snarlig tyrkisk invasion, omtaler han klostret ved navn:

En mil fra dette anløbssted ligger Panagia Chrysoskalitissa omgivet af nogle få huse.


 

Der hersker en del usikkerhed omkring klostrets historie. Nikos Psilakis skriver i sin bog om byzantinske kirker og klostre på Kreta, at der i begyndelsen lå et kloster til Agios Nikolaos, der er sømændenes helgen. Senere blev det forladt, men bygningerne fandtes stadig, da den engelske kommandør Spratt besøgte stedet i 1865.

 

Klostret oplevede en ny æra, da munken Manassis Glynias - med tilnavnet Koutsomytis - i 1881 begyndte at opføre nye bygninger til det eksisterende kloster, der på daværende tidspunkt havde seks munke. Allerede 20 år efter blev det i den officielle registrering anført som værende et nonnekloster med 15 nonner.

 

Kirken - opført i 1894 - er viet til Jomfru Marias Hensoven og Den Hellige Treenighed. Ikonerne er udført af malerne Vlachakis og Polakis, mens den gamle ikon af Jomfru Marias Hensoven siges at være adskillige hundreder år gammel.

 

Navnet på klostret, der betyder Panagia med guldtrinet, henviser til overleveringen, der fortæller, at munkene lavede det sidste af trinene op til klostret af det pureste guld, mens det stadig var rigt og havde jordbesiddelser fra Sfinari i nord til Elafonisi i syd. I tyrkertiden blev klostret nødt til at udlevere trinet til sultanen, for at denne ikke skulle fratage patriarkatet i Konstantinopel dets privilegier. En anden overlevering siger, at trinet skam stadig findes, men at man kun kan se det, hvis man har et rent og uskyldigt hjerte. En tredje overlevering vil vide, at guldtrinet aldrig har eksisteret, men rygtet om det skyldes, at munkene havde lavet et hult trin, hvor de kunne gemme deres kostbarheder, når og hvis klostret blev angrebet. Og angrebet det blev det, for hvem ville ikke gerne have fat i et ægte guldtrin?

 
Et af de angreb, som klostret slap uskadt fra, var i 1824, da tyrkerne under ledelse af Ibrahim Pasha Messez i forbindelse med nedslagtningen af kvinder og børn på Elafonisi også ville plyndre klostret. Men soldaterne blev tvunget til at flygte, da de blev angrebet af arrige bisværme, der holdt til i klippen.

 

                        

 

 

 

Generel oversigt