| Fra
Chrysoskalitissa klostret fører en fem kilometer lang, nyasfalteret vej
til Elafonisi, der er en af Kretas smukkeste sandstrande med turkis, lavt
vand og bjergene i baggrunden.
|
|
 |
En lang sandtange fører ud mod øen, der er ca. 3
km2. Den er kun adskilt fra fastlandet ved et smalt stræde,
der på det dybeste sted når en dybde af 1-1½ m, men det veksler dog
meget afhængigt af strømforholdene.
|
|
|
| Med lidt held kan man iagttage lyserødt
"sand" i strandkanten, i virkeligheden er der tale om knuste
muslingeskaller.
|
|
| Øen gik over i
historien i 1824, da 850 børn, kvinder og gamle tog deres tilflugt til øen,
for at undgå at blive dræbt af tyrkerne under ledelse af Ibrahim
Pasha Messez. Den 24. april 1824 nåede tyrkerne til øen, hvor de
myrdede de gamle og kvinderne, mens de bortførte de unge piger, der siden blev solgt på
slavemarkedet i Ægypten. På øens højeste punkt er der opstillet en
mindeplade over dette blodbad.
|
| En skibskaptajn, der tilfældigt
passerede øen den dag, har beskrevet sceneriet:
|
|
| Der er en masse
tyrkere både til hest og til fods. De myrder løs uden at skelne mellem
kvinder og gamle, mens de tvinger andre op på deres heste og rider bort i
fuld galop.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Indtil Anden Verdenskrig stod der et mindesmærke på øen for ofrene for
passagerskibet Imperatrice's forlis i 1907. I tidens løb var mange skibe
stødt på grund, og derfor opførte man i 1922 et fyrtårn for at mindske
risiko for yderligere skibsforlis, men både det og mindesmærket blev ødelagt
af tyskerne under Anden Verdenskrig. Det nuværende fyrtårn ved siden af
Agia Irini kirken er automatisk og har en rækkevidde på 30 sømil.
|
|
| Da området
blev en turistattraktion, nedlagde man de marker - især med rug - som indbyggerne fra de nærliggende byer havde på øen.
|
|
| På
nordsiden af øen ligger en mindre sø, opkaldt efter den Agia Irini
kirke, der blev genopført i 1960'erne efter at være blevet ødelagt i
1830'erne. Men næsten ethvert sted på øen har sit eget navn: "Gremnakas"
mod nordvest, "Kastelos", "Aniforas", "Den Runde
Sø", "Tourkavlako" og andre mod syd.
|
|
| I
dag er området over for øen solgt til private, men Vathis kommune overlod
selve øen til den græske stat for at beskytte den. I 1973
fik øen status af fredet, historisk område, og i 1996 blev den optaget i
EU's Natura 2000.
|
| Hvert
år afholdes den 5. maj "Lafonisia" - en mindefest for ofrene i
1824.
|
| Det er desuden muligt at
sejle til og fra Palaiochora, mens jordvejen til Palaiochora ikke kan anbefales
- undtagen for drevne bilister.
|
|
|
|
|
|
