|
Seværdigheder - Chania Amt |
|
|
Imeri Gramvousa |
| Nordvest
for Gramvousa halvøen ligger øen Imeri Gramvousa, hvor venezianerne i
tidsrummet 1579-84 opførte en fæstning, hvorfra de kunne kontrollere
farvandet mellem Kreta og Peloponnes.
|
|
||
| I
1588 blev fæstningen lagt i ruiner, da et lyn slog ned og antændte
borgens 350 tønder krudt. Den blev genopført i 1630, da venezianerne -
med god grund - følte sig truet af det osmanniske rige, der til stadighed
blev mere og mere påtrængende efter sultan Murad 4's magtovertagelse.
|
|||
|
Den 23. juni 1645 indledte tyrkerne deres angreb på Kreta, da de med en stor hær gik i land i nærheden af Gonia klostret ved Kolymbari. Det lykkedes dem at erobre hele øen i løbet af kort tid, på nær Iraklion, der holdt stand indtil 1669, samt de tre fæstninger Gramvousa (1691), Souda og Spinalonga, der først overgav sig i 1715. | ||
|
|
|||
| Efter
indtagelsen af Iraklion flygtede mange partisaner (chaïnides) til
Gramvousa - og de to andre øer. Chaïnides var kretensere, der søgte
tilflugt i bjergene, hvorfra de angreb tyrkerne. Angrebene var tit
"personlige", idet de ville hævne de angreb, tyrkerne havde begået
mod deres familier og landsbyer. Ordet chaïnides er arabisk og betyder
svigagtig, forræderisk o.l. Man hører også chaïnides omtalt som "kalisperides"
(= dem, der siger godaften), fordi de ofte foretog deres angreb om aftenen
og hilste fjenden godaften, inden de dræbte ham.
|
|||
| Under
den store græske revolution forsøgte nogle lokale kretensere i 1823 at
erobre borgen på Imeri Gramvousa fra tyrkerne, men forsøget var dømt
til at mislykkes.
|
|||
| På grund af øens strategiske beliggenhed i nærheden af Peloponnes, hvorfra oprørerne kunne skaffe krigsmateriel, foretog de et nyt angreb i 1825. Denne gang lykkedes det at indtage øen, der således blev det første område, der blev befriet for tyrkerne. |
|
||
|
Kort tid efter søgte 3.000 oprørere til øen. Der blev bygget en hel by og en kirke til Panagia Kleftrina (Jomfru Maria, der beskytter tyvene), og fæstningsværket blev udbedret. | ||
| Samtidig blev der oprettet et administrationsråd "Kritikon Symvoulion", der var oprørernes officielle organ. |
|
||
|
En streg i regningen var dog, at oprørerne i realiteten blev afskåret fra at komme i land af de tyrkiske tropper, så for at skaffe proviant var de tvunget til at angribe forbipasserende skibe. Øen blev derfor snart kendt som "piraternes ø", hvilket var medvirkende til at vende den politiske stemning i Europa. I januar 1828 besatte engelske og franske tropper øen, og to år senere overdrog de borgen til Kretas daværende ægyptiske herskere, hvorefter den blev forladt. | ||
|
|
|||
|
|
|||
|
|
|||
| Fra
Kavonisi havnen, vest for Kissamos, afgår der hver formiddag (kl. 10)
skibe til Imeri Gramvousa og videre til den maleriske Balos strand.
|
|||
|
Under sejlturen kan man beundre det vilde landskab på Gramvousa halvøen, hvor også den gamle vandlinje er meget tydelig. Fænomenet skyldes jordskælv for ca. 2.000 år siden, der hævede Vestkreta 6-9 m. |
|
|
|
|
|||
|
Efter en times sejlads nås Imeri Gramvousa, hvor båden gør ophold i 2½ time, så der er rigelig tid til at gå de 137 m op til borgen ad en pæn, men stejl stentrappe. Herfra er der en storslået udsigt over naboøen Agria Gramvousa, Balos stranden og Gramvousa halvøen. |
|
|
|
|
|||
| Derefter
sejles videre til Balos bugten, hvor båden kaster anker, og den sidste
del af turen ind til stranden foregår i en lille motorbåd.
|
|
||
| Omkring kl. 16 går turen tilbage til Kavonisi. | |||
|
|