På
Apokoronas halvøen - halvvejs mellem Vamos og Vrysses - ligger et Agios
Georgios kloster, der i daglig tale kaldes Karydi klostret. |
|
|
|
|
De
første oplysninger om klostret stammer fra den venezianske guvernør
Francesco Barozzis rapport til det venezianske senat i 1577, hvor han
omtaler landsbyen Caridhi San Zorgi. Nogle år senere nævner en anden
veneziansk embedsmand Pietro Castrofylaca, at byen Caridi S(an) Zorzi
skyldte 30 hoveritjenester. |
|
|
I
den ægyptiske folketælling fra 1834 hører vi, at landsbyen bestod af
seks kristne og tre tyrkiske familier. I samme periode havde klostret
sin storhedstid, da det i 1829 havde fået tilladelse til at fremstille
olivenolie. Olieproduktionen gav beskæftigelse til mange af områdets
indbyggere, og derfor opførtes i 1860 den store hal med de seks oliemøller. |
|
|
|
|
I
de senere folketællinger omtales klostret ikke, da det var blevet lagt
under Agia Triada klostret på Akrotiri. |
|
|
|
|
|
|
Overleveringen
fortæller, at områdets indbyggere - mere eller mindre frivilligt - var
konverteret til islam, undtagen klostrets abbed. Da områdets tyrkiske
øvrighed truede med at omdanne klostret til en moske, overlod abbeden
klostret til Agia Triada, der hørte under patriarkatet i
Konstantinopel, og derfor ifølge tyrkisk lov var ukrænkeligt. |
|
|
|
|
|
|
Sidste
gang landsbyen Karydi omtales separat, er i folketællingen i 1928, hvor
den hørte under Vamos landkommune og havde 31 indbyggere. |
|
|
|
|
Efter
at have været ubeboet siden 1900 blev klostret officielt nedlagt i 1923
og dets jorder fordelt til veteraner fra Balkankrigene og fra det
mislykkede togt i Lilleasien. |
|
|
På
foranledning af Eirinaios Galanakis, den netop afgåede metropolit over
Kissamos og Selino (24. aug. 2005), blev klostret genindstiftet i 1996. |
|
|
|
|
I
dag ledes det af prior Dorotheos, der har gjort - og stadig gør et
stort arbejde for at renovere det gamle kloster. |
|
|
|
|
|