Seværdigheder - Chania Amt

Kissamos

 

Kissamos eller Kastelli, som den ofte kaldes af de lokale, ligger smukt ud til bugten af samme navn omkranset af to halvøer – mod vest Gramvousa og mod øst Rodopos.

 

 

Navnet på byen fortæller, at der må have ligget en bebyggelse fra meget gammel tid, da navnet er førgræsk.
 

 

Siden 2013 har man fundet mange ruiner af bygninger og gader i forbindelse med gravearbejdet til byens kloaksystem. De stammer især fra byens storhedstid i romersk tid, hvor den fungerede som havneby for Polyrrinia, der ligger ca. syv kilometer sydligere. Byen var udstyret med både et teater og en akvædukt, der ledte vand ind til byen, bl.a. til badeanstalterne.

 

 

Der må have været en vis rigdom, som det fremgår af de gulvmosaikker, der findes ved Fidias' villa syd for hovedvejen (de er pt. overdækket med grus) ved siden af byens lægehus.

 

 

Der er dog også fundet mosaikker nord for Venizelos Plads, og de er nu udstillet på byens museum.

 

 

Man må gå ud fra, at byen er blevet voldsomt beskadiget under det kæmpe jordskælv, der ramte det vestlige Kreta i 365 e. Kr. Den gamle kystlinje blev flyttet adskillige meter ind i landet.

 

 

I veneziansk tid var byen betydningsfuld, idet genueseren Enrico Pescatore i begyndelsen af det 13. årh. byggede en fæstning, Castel di Cissamo, på stedet.
Efter at venezianerne havde besejret Pescatore og indtaget deres nye besiddelse, blev borgen og byen ødelagt under oprørene i 1336 og 1342, men senatet i Venedig besluttede at genopføre området, der nu fik navnet Kastelli Kissamou efter fæstningen. Et navn, der som sagt stadig bruges om byen.

 

 

Selv om fæstningen havde ikke mindre end 35 kanoner, blev den indtaget af tyrkerne i 1646, da dens kommandant, Giovanni Medici, åbnede portene for fjenden, da han indså, at den alligevel ikke kunne holde stand.
 

 

I tyrkertiden (1821) søgte 1800 tyrkere tilflugt i fæstningen for at forsvare sig mod oprørerne fra landsiden, mens græske skibe fra øen Ydra belejrede fæstningen fra søsiden. To år senere gik Kretas nye kommissær Emmanuel Tombazis i land med 600 soldater og belejrede fæstningen, så tyrkerne blev tvunget til at overgive sig, hvorefter de blev ført til Chania. Det lykkedes dem dog at genindtage fæstningen, for blot endnu engang at blive rendt over ende i 1825. Den sidste gang fæstningen var på tyrkiske hænder var op til optakten til Kretas frigørelse, men allerede i 1897 belejrede oprørerne atter fæstningen. De udenlandske "beskyttende magter" (England, Frankrig, Italien og Rusland) hjalp dog de indesluttede om bord på deres skibe og sejlede dem væk fra øen.

 

 

I dag er der kun få ruiner tilbage af den engang store fæstning, som det fremgår af den venezianske militæringeniør Rafaelle Monanis tegning fra 1631.

 

 

Den erhvervsaktive by har et glimrende arkæologisk museum på Stratigou Tzanakaki pladsen med genstande fra især hellenistisk og romersk tid. Man finder dog også fund fra senminoisk tid (9-8. årh. f.Kr.). Museet blev indviet i 2005 i en veneziansk-tyrkisk bygning kaldet Diikitirio (Administrationsbygningen).

 

 

På den lille plads ved Skalidi gade ligger en kirke til Ærkeenglen Michael. Over døren var der inden restaureringen af kirken indmuret en inskription:

 

 

Οικοδομήθη ο θείος ούτος και ιερός ναός του αρχιστράτηγου Μιχαήλ δι εξόδου και κόπου Δημητρίου ... φου άμα Ρωσάνης της αυτού συμβίας, και Μιχαήλ και Θεοδοσίου του προγονού αυτών, ΑΦΕ' (1595)

Denne guddommelige og hellige kirke til ærkeenglen Michael er opført med udgifter og møje af Dimitrios …. fu og hans kone Rosani samt Michael og deres stedsøn Theodosios, 1595.
 

 

Desværre blev inskriptionen ødelagt ved restaureringen af kirken, der i samme forbindelse blev udsmykket med freskoer. Kirken som den så ud i 2006:

 

 

En anden seværdighed er den venezianske brønd fra 1520, der ligger tilbagetrukket fra Kambouri gade

 

 

På hovedvejen, der fører gennem byen, er der opstillet en buste af Manos Katrakis. Han blev født i Kissamos i 1908, men hans forældre flyttede til Athen, da han blot var 10 år gammel. Her arbejdede han en menneskealder som skuespiller. Han døde i 1984 i Athen.
 

 

 

 

 

 

 

 

Generel oversigt