 |
Ved Imbros kløftens udmunding ligger landsbyen Komitades. | |||
| Der findes flere udlægninger af byens navn: | ||||
| Den
første fortæller, at nogle venezianske fyrster (comes) flygtede fra
storbyerne på nordkysten og bosatte sig her, efter at tyrkerne havde
indledt deres invasion af Kreta i 1625.
|
||||
| En
anden udgave refererer til det græske verbum "komizo", der
betyder "at transportere". Tidligere var byen nemlig en
driftig handelsby, hvis indbyggerne dels besejlede Middelhavet og dels
videresolgte varerne i de rige byer på Nordkreta. Imbros kløften var
dengang eneste passage mod nord.
|
||||
| Den
tredje udlægning forbinder byens navn med det græske ord for købstad
(komi).
|
|
|||
| Den
mest sandsynlige forklaring er dog, at byens navn er afledt af dens
grundlægger, Komitas, et navn, der kendes på øen fra 1368.
|
||||
 |
Indbyggerne beskæftiger sig hovedsagligt med får og geder samt olivenolie og honning, men i de senere år spiller også turismen en betydelig rolle. Hvert år vandrer mange turister gennem Imbros kløften, og der er derfor åbnet en del spisesteder samt en taxiholdeplads, hvorfra man kan blive kørt til Chora Sfakion eller til Imbros, alt efter om man skal med bussen tilbage til nordkysten eller har en bil parkeret ved kløftens begyndelse. | |||
|
|
||||
|
Syd for landsbyen ligger en gamle Agios Georgios kirke fra begyndelsen af det 14. årh. |
|
|||
 |
Selv om kirken er meget gammel, er dens spændende freskomalerier stadig i en rimelig god stand. | |||
| De er udført i 1313 af en af datidens kendte malere Ioannis Pagomenos, der også har udsmykket syv andre kirker i Selino distriktet og på Apokoronas halvøen. |
|
|||
 |
Ifølge traditionen blev kirken opført af nogle af byens indbyggere (bl.a. Emmanouil Skordilis og munken Gerasimos Fourogiorgis, der ses på billedet) i taknemmelighed over, at byen ikke led overlast ved et af de mange piratangreb, der hærgede Kretas kyster på daværende tidspunkt. | |||
|
|
||||
| Sydvest
for Komitades ligger Panagia Thymiani kirken (Jomfru Maria Timian).
Navnet skyldes, at ikonen af Panagia blev fundet under en timianbusk.
|
|
|||
| Kirkens
historie er ganske speciel, idet den i gamle dage fungerede som rådslagningssted
og domstol. Her samledes områdets indbyggere for at diskutere og
beslutte vigtige fællesanliggender, og personer, der var anklaget for fåretyveri,
blev ført hertil. De skulle sværge ved den mirakelgørende ikon, at de
ikke havde begået tyveriet, og så var det op til Jomfru Maria at dømme.
|
||||
|
Også
i 1821 havde kirken en fremtrædende plads i historien, idet det var
her, det Kretensiske Revolutionsråd mødtes og vedtog at deltage i den
Store Græske Revolution (29. maj).
|
|||
| Kirken
var oprindeligt en del af et kloster af samme navn fra 1500, men det
blev ødelagt af tyrkerne efter det mislykkede oprør i 1821.
Klostret blev endegyldigt nedlagt i 1905 og underlagt Preveli klostret.
|
||||
| De gamle munkeceller fandtes indtil 1942, hvor tyskerne rev dem ned for at genanvende materialerne til deres bunkers. | ||||
