Seværdigheder - Chania Amt

Moni

 

I Selino distriktet på vejen mod Sougia passerer man landsbyen Moni, hvor der såmænd blot bor et halvt hundrede mennesker.

I udkanten af landsbyen ligger en gammel Agios Nikolaos kirke fra 1315.
Kirken er prydet med freskoer af den kendte maler Ioannis Pagomenos, der i årene 1314-1347 udsmykkede adskillige kirker i området samt på Apokoronas, bl.a. Agios Georgios kirken ved Komitades (1314), Agios Georgios kirken i Anydroi (1323), Michael Archangelos kirken i Kavalariana ved Kandanos (1328), Panagia kirken i Veilitika ved Kakodiki (1332), Panagia kirken i Skafida ved Rodovani (1347) samt Panagia kirken i Alikambos på Apokoronas (1316) og Agios Nikolaos kirken i Maza (1326), hvor han i øvrigt ligger begravet.

Uden for kirken står et mindre klokketårn.
Øst for landsbyen - i nærheden af Agia Eirini kløftens udmunding - ligger en Panagia Kera kirke med et imponerende klokketårn.

Tårnet er opført i begyndelsen af 1800-tallet.
 

 

Ud over det specielle tårn, der er en seværdighed i sig selv, bør man også se kirkens meget smukke, udskårne trætemplo.

 

 

 

Generel oversigt