|
|
||||
|
|
||||
| Palaiochora
er en ny by, der først er opstået i slutningen af 19. årh. Inden da lå
her kun spredte hytter, hvor områdets bønder kunne bo, mens de var beskæftiget
i markerne, eller bruge til opmagasinering af redskaber og afgrøder. De
havde en ret stor produktion af især oliven, der via søvejen blev
fragtet til Chania. Derfor grundlagde nogle oliveneksportører den
kommende by her, hvor skibene kunne lægge til i ly af den gamle
venezianske borg.
|
||||
|
Borgen blev oprindeligt opført
i 1279 for at bekæmpe "den vilde befolknings oprør", som
Gerola beskriver lokalbefolkningen. Men oprørerne erobrede den og ødelagde
den. Igen i 1325 besluttede venezianerne at genopføre borgen og
kolonisere området.
|
|
|||
| I 1536 bombarderede Barbarossa fæstningen og atter en gang blev den ødelagt. Selv om den blev genopbygget senere, opnåede den aldrig mere sin tidligere betydning. Igen i 1653 erobrede og ødelagde tyrkerne den fra landjorden. | ||||
|
|
||||
| I 1639 sejlede Hieronymo
Semitecolo rundt om Vestkreta for at kortlægge kysten, da venezianerne på
det tidspunkt med god grund frygtede tyrkernes invasion. Han beskrev Palaiochora som følger:
|
||||
| I
begyndelsen består stranden af en lav sandtange, der lidt inde i landet hæver
sig til en høj, hvorpå Selino borgen ligger, omgivet af havet fra både øst
og vest. Selino borgen, der ligger på denne høj, er næsten firkantet i
sin form. Mod syd har den to tårne: Det østlige har tre skydeskår og det
vestlige ligeledes tre skydeskår. Mod nord - mod bjergene - ligger der
et fremskudt tårn, så der dannes en bastion med skydeskår i tre retninger. Her står
der desuden otte trefodede kanoner og ligger et krudtkammer. På nordvest
siden går en mur skråt mod syd. Her ligger der en cisterne med godt vand.
Neden for muren ligger den lokale befolknings huse som en landsby, og længere
væk er der en meget smuk slette, der er helt opdyrket. Herefter drejer
muren mod syd. Den er bygget på et fladt stykke jord med skarpe klipper,
der fortsætter helt ud til havet ½ mil derfra. Dette område kaldes Tigani.
På borgen er der altid en borg-mester og en kaptajn, der har kommando over
en permanent vagt på 20 soldater, og i nødstilfælde kan der straks
tilkaldes 200 skytter, alle lokale folk. |
|
|||
|
|
||||
 |
I 1881 blev byen registreret med 13 kristne og 25 tyrkiske indbyggere. Byen voksede hurtigt, selv om indskibningen af oliven ophørte, da der blev åbnet vej over land. Hvad byen mistede i handel, har den fået i turisme, idet den er blevet en af de vigtigste turistbyer på sydkysten på grund af sin fine beliggenhed omgivet af vand på begge sider. Især vestkysten er berømt for sin lange sandstrand, Pacheia Ammos. | |||
| Fra den lille havn på østsiden af byen er der daglige afgange med 1-dagsture til Elafonisi og færgefart langs sydkysten til Sougia - Agia Roumeli - Loutro - Sfakia. |
|
|||
 |
En herlig ting er, at hovedgaden bliver afspærret om aftenen, så folk frit kan færdes mellem de mange restauranter og caféer. | |||
|
|
||||
| 5 km vest for byen ligger området Koundoura, der i løbet af de senere år er blevet et rigt landsbrugsområde med drivhuse, hvor der foregår en intensiv dyrkning af grønsager. | ||||
