Seværdigheder - Chania Amt

Rotonda

 

10 km syd for Kolymbari ved landsbyen Episkopi ligger en af de mest besynderlige og særegne kirker på Kreta. Det er kirken til Ærkeengelen Michael, der efter sin form ofte blot kaldes Rotonda.

 

 

Byen blev bispesæde i den anden byzantinske periode (961-1204), og i kirken findes der stadig en del bevaret fra den tid, f.eks. rester af mosaikgulvet og en døbefont, hvilket viser, at der har fundet dåbshandlinger sted.

 

 

Ved restaureringen af kirken (2001-2003) afdækkede man forskellige lag freskomalerier, der tyder på, at kirken har været malet op mindst fem gange.

 

 

     

            

 

 

 

                   

Plan over kirken        


Arkæologerne mener, at kirken er bygget over flere perioder. Således skulle den midterste rotunde (E) stamme fra det 4. årh., mens koret (A) og de andre rum er bygget til siden hen - af flere omgange.

 

Efter sigende skulle der kun findes to andre kirker af denne type, en i Thessaloniki og en i Italien.

Ved udgravninger i 1994 fandt man byzantinske grave fra ca. 900 e.Kr. omkring kirken.

 

 

 

Generel oversigt