|
For
foden af Psiloritis' sydlige skråninger ligger Zaros i det såkaldte
Apano Riza område. Apano Riza betyder "øvre fod" og henviser
til områdets ret høje beliggenhed, 300-500 m.o.h. |
Byen
er kendt for sin store kilde, Votomos, nord for byen, der forsyner såvel
byen som hele området med vand gennem et udbygget net af kanaler, rørsystemer
og vandledninger. I byens gader ses stadig de åbne vandingskanaler, så
selv i de varmeste sommermåneder er der en liflig lyd af rindende vand i
byen. |
|
|
I
romertiden forsynede kilden også den daværende hovedstad Gortyna på
Messara sletten med vand, idet der blev opført en akvædukt helt fra
Zaros. |
Ud
over at forsyne Zaros og omegn med vand til husholdning og vanding leverer
kilden også vand til byens fabrik, der siden 1988 har fremstillet vand på
flaske til hele Grækenland - det kendte Zaros-vand. |
|
|
I
udkanten af byen er der opført en sø, hvor byens indbyggere og andre kan
besøge de omkringliggende restauranter, mens de nyder vandets kølighed
og det smukke anlæg. |
Vandet
ledes videre til to ørreddamme, så selv om byen ligger langt fra havet,
er der rig mulighed for at spise fisk til middag. |
|
|
|
Ved
det ene ørredopdræt har man restaureret en 400-årig gammel vandmølle,
så den besøgende kan se, hvordan man malede korn i gamle dage. Møllen
ejes af Michalis Frangiadakis, der selv fortæller: |
|
|
"Min
mølle er ca. 400 år gammel, den er som et enebarn, for der findes ikke
tilsvarende på hele øen. Tidligere tilhørte den en tyrkisk familie, men
min svigerfader købte den, og da jeg giftede mig med hans datter, fik jeg
møllen som medgift. Siden da har jeg været der hver eneste dag. Jeg lærte
møllerfaget og kunne godt lide det. Møllen har brødfødt hele min
familie i mange år ..." |
|
|
Får
man lyst til en tår koldt, klart kildevand er der opført flere brønde
langs hovedgaden og i sidegaderne, hvor man kan slukke sin tørst i det
rindende vand. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nord
for byen ved indgangen til Rouvas kløften ligger det velholdte Agios
Nikolaos kloster. Klostret lå øde hen i en årrække, indtil det blev
restaureret og atter taget i brug, da et par munke slog sig ned her. |
|
|
Højt
oppe på bjergsiden øst for klostret kan man skimte en kirke, der er
bygget ved Skt. Efthymios hulen. Her levede Efthymios i afsondrethed fra
andre mennesker og kom kun frem ved aftenstide for at samle bær
og rødder. En mørk aften så klostrets nonner skyggen af et vildt dyr, som
de skød. Ved daggry måtte de sande, at det ikke var et dyr, de havde
dræbt, men
derimod eremitten, som de jo aldrig havde set.
|
|
I dag tilbedes
eremitten som helgen. |
|
|
|
|