Seværdigheder - Iraklio Amt

Zaros

 

For foden af Psiloritis' sydlige skråninger ligger Zaros i det såkaldte Apano Riza område. Apano Riza betyder "øvre fod" og henviser til områdets ret høje beliggenhed, 300-500 m.o.h.
Byen er kendt for sin store kilde, Votomos, nord for byen, der forsyner såvel byen som hele området med vand gennem et udbygget net af kanaler, rørsystemer og vandledninger. I byens gader ses stadig de åbne vandingskanaler, så selv i de varmeste sommermåneder er der en liflig lyd af rindende vand i byen.

I romertiden forsynede kilden også den daværende hovedstad Gortyna på Messara sletten med vand, idet der blev opført en akvædukt helt fra Zaros.
Ud over at forsyne Zaros og omegn med vand til husholdning og vanding leverer kilden også vand til byens fabrik, der siden 1988 har fremstillet vand på flaske til hele Grækenland - det kendte Zaros-vand.

I udkanten af byen er der opført en sø, hvor byens indbyggere og andre kan besøge de omkringliggende restauranter, mens de nyder vandets kølighed og det smukke anlæg.
Vandet ledes videre til to ørreddamme, så selv om byen ligger langt fra havet, er der rig mulighed for at spise fisk til middag.

 

 
Ved det ene ørredopdræt har man restaureret en 400-årig gammel vandmølle, så den besøgende kan se, hvordan man malede korn i gamle dage. Møllen ejes af Michalis Frangiadakis, der selv fortæller:

"Min mølle er ca. 400 år gammel, den er som et enebarn, for der findes ikke tilsvarende på hele øen. Tidligere tilhørte den en tyrkisk familie, men min svigerfader købte den, og da jeg giftede mig med hans datter, fik jeg møllen som medgift. Siden da har jeg været der hver eneste dag. Jeg lærte møllerfaget og kunne godt lide det. Møllen har brødfødt hele min familie i mange år ..."
 

 
Får man lyst til en tår koldt, klart kildevand er der opført flere brønde langs hovedgaden og i sidegaderne, hvor man kan slukke sin tørst i det rindende vand.

 

 

 

 

 

 
Nord for byen ved indgangen til Rouvas kløften ligger det velholdte Agios Nikolaos kloster. Klostret lå øde hen i en årrække, indtil det blev restaureret og atter taget i brug, da et par munke slog sig ned her.
 

 
Højt oppe på bjergsiden øst for klostret kan man skimte en kirke, der er bygget ved Skt. Efthymios hulen. Her levede Efthymios i afsondrethed fra andre mennesker og kom kun frem ved aftenstide for at samle bær og rødder. En mørk aften så klostrets nonner skyggen af et vildt dyr, som de skød. Ved daggry måtte de sande, at det ikke var et dyr, de havde dræbt,  men derimod eremitten, som de jo aldrig havde set. 

 

I dag tilbedes eremitten som helgen.

 

 

 

Generel oversigt