ca. 70 år gamle foto ses
endnu rester af den øverste etage
Over indgangsdøren ses familien De Mezzo's våbenskjold.
|
Seværdigheder - Lassithi Amt |
|
|
Etia |
| På landevejen Sitia-Ierapetra drejer en sidevej af mod Etia umiddelbart efter Papagiannades. | |||
|
|
|
||
| I
Etia ligger ruinerne af et stort veneziansk gods, der blev opført i
slutningen af 15. årh. af Pietro De Mezzo fra en af de mægtigste
veneziansk-kretensiske familier på den tid. Ligesom familien Kornaros
ejede den store jordbesiddelser både omkring Sitia og andre steder på
Kreta. De to familier var ægteskabeligt forbundet, idet Ioannis De
Mezzos' datter, Zambia, var mor til Vincentzos Kornaros, forfatteren til
det store og berømte middelalderdigt Erotokritos.
|
|||
|
Godset bestod af en hovedbygning med lagerrum. Hovedbygningen har haft tre etager og stod intakt indtil 1828. Men efter oprøret i 1828, hvor den lokale tyrkiske kommandør overgav sig efter budskabet om sine landsmænds endeligt i den nærliggende landsby Lithines, blev tagkonstruktionen revet ned af lokalbefolkningen for, at den kunne anvende træet til deres egne huse. Igen i 1897 blev dele af murværket fjernet. | ||
| På Rousetos
Panagiotakis' ca. 70 år gamle foto ses endnu rester af den øverste etage |
|||
|
|
|||
| Selv
om bygningen har lidt stor overlast, anses den alligevel for et af de mest
karakteristiske eksempler på veneziansk arkitektur på Kreta og blev
derfor fredet og delvis istandgjort i 1990'erne.
|
|||
| Kort
tid efter tyrkernes erobring af Kreta i 1669 blev området underlagt de
lokale tyrkiske embedsmænd, hvilket også godsets navn antyder, idet det
blev kaldt "Serailet".
|
|||
|
Over indgangsdøren ses familien De Mezzo's våbenskjold. |
|
||
|
|
|||
|
|
Fra
hovedindgangen kommer man ind i hallen (A), hvorfra der går en trappe op til anden etage,
men den er af sikkerhedshensyn afspærret i dag. Til højre for hallen
ligger en langstrakt sal (B), der måske har fungeret som spisesal. For
enden findes et lille lukket rum (C), der muligvis har været anvendt til
opbevaring.
|
||
| I
den anden ende af hallen ligger et værelse (D) med et højtsiddende
vindue. Fra hallen er der ligeledes passage til de bageste rum i
bygningen. Først kommer man til et langstrakt rum (E) med fire buer i
loftet. Herfra er der en dør til to mindre værelser (F og G). Bag værelse
(G) findes endnu et lille rum, der rager ud fra selve bygningen (H). Da
dette lille rum ligger helt afsondret og kun er i en etage, mener man, at
det har fungeret som fængsel.
|
|||
|
|
|
|
|
|
|||
| Sydøst for hovedbygningen ses fundamenterne af en række lagerbygninger, og ved indgangen til gårdspladsen er den store brønd, der ifølge teksten på den indmurede plade er bygget i 1701 af biskop Meletios, der i sit civile liv hed Theodoros Trivizas. |
|
||
|
|
|||
| Uden
for selve godset ligger ruinerne af de mange værksteder og
arbejderboliger. Denne "by" har haft en sådan størrelse, at
den i folkemunde blev kaldt "Ekato Portes" (= 100 døre). Og
stor var den, for i 1583 var der registreret 564 indbyggere. I 1881 var
antallet faldet til 18 kristne og 94 tyrkiske indbyggere, men efter at
tyrkerne havde forladt området, blev der i folketællingen i 1900 kun
registreret otte kristne indbyggere.
|
|||
|
|
||
|
|
|||
|
|
||
|
|
|||
| Ud
til landevejen mod Armeni ligger to kirker, der ligesom
"Serailet" blev restaureret i midten af 1990'erne.
|
|||
| Først den hvidkalkede, dobbeltskibede kirke viet til Jomfru Marias fødsel og Skt. Aikaterini. |
|
||
|
Lidt længere henne den svagt gullige kirke viet til Johannes Teologen. | ||
|
|