Seværdigheder - Lassithi Amt

Ierapetra

 

Ierapetra er den eneste storby på Kretas sydkyst, og med sine ca. 20.000 indbyggere er den øens fjerdestørste by.

 

Klimaet er subtropisk (gennemsnitstemperaturen er 20 C med 320 solskinsdage om året og kun 207 mm årlig nedbør), og selvom der kun er 12 km mellem nordkysten og Ierapetra, er temperaturforskellen tydelig.
 

 

Pga. det gunstige klima foregår der foruden olivendyrkning en intens dyrkning af frugter og grønsager - hovedsageligt i drivhuse. Det var den hollandske landbrugsekspert Paul Herman Felix Kuypers, der i slutningen af 1960'erne introducerede drivhusteknikken, efter at han forinden havde lavet forsøg med nye plantemetoder på øen Syros.
 

 

Kuypers opnåede ikke selv at se den rivende udvikling - på godt og ondt - som hans drivhuse kom til at betyde for området, da han blev dræbt i en trafikulykke uden for byen, kun 32 år gammel (1971).

 

Til hans ære har Ierapetras byråd opført et lille anlæg med en buste af ham ved siden af broen over floden ved Myrtos, ligesom det også har opkaldt en gade efter ham.


For at skaffe vand nok til alle de mange drivhuse, opførte man den store Bramiana dæmning, der stod færdig i 1986. Den 1 km2 store sø er desuden et vigtigt naturområde for især trækfugle.

I sommermånederne bliver der tæret voldsomt på vandressourcerne, og efterhånden som vandstanden falder, kan man se resterne af et hus dukke frem midt i søen.

 

 

Ierapetra er opdelt i to kvarterer: Kato Mera og Ano Mera, henholdsvis den gamle og nye bydel.
 

 

På byens sydspids ligger den gamle venezianske fæstning Kalés (1), der ifølge den lokale tradition skulle være opført af genueseren Pescatore, der havde besat øen for næsen af venezianerne i 1204. Sandheden er nu, at den først blev opført i 1616 under Francesco Morosini, for at sikre kysten mod de forestående tyrkiske angreb. Fæstningen blev delvist genopbygget i tyrkertiden, og i nyere tid er dens mure blevet repareret.

 

 

Nordvest for fæstningen ligger den gamle bydel (det tyrkiske kvarter), der er præget af små, hyggelige gader, hvoraf flere er gågader.

Små 100 meter nord for fæstningen fører en lille gade fra strandpromenaden (Samouil gaden), hvor restauranterne ligger helt ud til vandet, ind til "Napoleons hus" (2). Ifølge traditionen skulle Napoleon Bonaparte have overnattet her i juni 1798 på vej til Egypten. Denne ganske pittoreske historie har desværre ikke hold i virkeligheden.


Længere mod nordvest ligger Tzami pladsen med den nyrenoverede moske og minaret (3). Bygningen var oprindeligt en Agios Ioannis kirke, der i slutningen af 1800-tallet blev ombygget til moske. I dag anvendes den som musikskole.

Ved siden af ligger en 8-kantet, tyrkisk brønd (4), der i øjeblikket er under restaurering.


Byen har også et arkæologisk museum (5), der ligger på hjørnet af Adrianou-gaden og Kanoupaki pladsen.

Museet, der er indrettet i en gammel tyrkisk skole fra 1899, har en fin samling af genstande fra minoisk tid til romersk tid, bl.a. keramik i den flammende Vassiliki-stil og den meget smukke statue af Persefone.

 


Det, der sikkert gør størst indtryk ved byen, er den meget lange strandpromenade. Det er et dejligt sted at finde lidt kølighed i aftenstunden.

Promenaden har selvfølgelig skiftet karakter i løbet af de sidste hundrede år.


Men der er altid et hyggeligt sted at slå sig ned.

 

 

I oldtiden lå der på stedet en by ved navn Koryba eller Kyrba, opkaldt efter dens grundlægger, der kom fra Rhodos. Han var en af de sagnomspundne telchiner, der mestrede smedekunsten og bl.a. lavede Poseidons trefork. Senere skiftede byen navn til Pytna og senere til Ierapytna, der havde sin storhedstid i romersk tid.

 

Oprindeligt var byen ret lille, da nabobystaterne (Praisos mod øst, Prianthos, Viannos mod vest og Malla mod nord) hindrede dens udvidelse, men i det 2. årh. f.v.t. herskede byen over et område, der strakte sig fra Tsoutsouros i vest, Oleros (Meseleri) i nord til Praisos i øst, ligesom den havde tætte forbindelser med udlandet.

 

Da romerne erobrede Kreta, var Ierapetra en af de sidste byer, det lykkedes dem at indtage (67 f.v.t.). Selvom byen blev ødelagt, blev den dog hurtigt genopbygget og udviklede sig til en af de rigeste på Kreta.

 

I år 68 gjorde apostlen Titus byen til bispesæde for områderne Ierapetra, Sitia og Mirabello, men dette blev i byzantinsk tid delt i henholdsvis Ierapytna-Sitia bispesæde og Petra bispesæde (Mirabello).

 

 

 

Generel oversigt