| På en næsten nøgen klippe midt i de frodige marker ligger den forladte venezianske by Voila. Den korte afstand til Chandras ( ca. 1 km) taget i betragtning har Voila nok aldrig været en egentlig landsby, men snarere et stort gods i stil med det nærliggende Etia. |
|
|||
 |
Der hersker tvivl om, hvornår bebyggelsen egentlig er grundlagt, men i sin rapport til det venezianske senat i 1577 omtaler Francesco Barozzi en by ved navn Vicila, som formodes at være Voila.
|
|||
| Stedet
omtales første gang som Voila i 1583, hvor regnskabsføreren for et
veneziansk handelshus, den kretensisk fødte Pietro Castrofylacas, i sin
rapport om befolkningstal og andre offentlige anliggender har
registreret, at byen har 299 indbyggere. Voila omtales sidste gang i den
ægyptiske registrering fra 1834, hvor der boede en kristen og fem
tyrkiske familier.
|
||||
| I det nordvestlige hjørne af (gårds)pladsen troner en imponerende 3-etagers hovedbygning (tårnbygning), der i byggestil minder overordentligt meget om den tilsvarende i Etia. |
|
|||
 |
Selv om der over hovedindgangen ved siden af udskårne økser, cypresser og ”stjernehjul” er en tyrkisk inskription med årstallet 1742, kan der næppe herske tvivl om, at bygningen er betydeligt ældre, og at de tyrkiske symboler er tilføjet senere. | |||
| I tilknytning til hovedbygningen ligger ruinerne af en lille kirke, der går under navnet Djinalis' kirke. Dette navn er en forvanskning af efternavnet på den store venezianske familie Zanne, der på et tidspunkt formodes at have boet i Voila. |
|
|||
 |
Syd for pladsen ligger byens eneste velbevarede hus. I forgården ses endnu ovnen, og indenfor er der en hems, som muligvis er opført senere, et ildsted m.m. | |||
| Desuden findes der to tyrkiske brønde i udkanten af byen, hvor man stadig kan få sig en tår køligt vand. |
|
|||
|
|
||||
 |
Nord for den centrale plads ligger en dobbeltskibet kirke til Agios Georgios og Panagia. Den er tydeligvis opført ad to omgange, den ældste i det 15-16. årh. | |||
| Over indgangsdøren ses Solomos-familiens våbenskjold. Solomos var en anden af egnens store slægter, hvoraf nogle medlemmer senere udvandrede til øen Zakynthos. |
|
|||
 |
Her fødtes en af efterkommerne, Dionysios Solomos, der i 1823 skrev Grækenlands nationalsang, Hymne til friheden. | |||
| I kirkens sydvestlige hjørne findes en gravniche med en afbildning af Panagia med Jesusbarnet. Til venstre for hende ses en mand i veneziansk-kretensisk klædedragt holdende sin hånd på skulderen af en hvidklædt kvinde. Til højre ses to sørgende kvinder. Under Panagias trone står et vers dateret 1518: |
|
|||
|
Du
bitre grav, fyldt med smerte,
|
||||
| På væggen over gravens hovedgærde ses en anden inskription og afbildning. Den viser en ung pige på sit dødsleje, mens kvinder begræder hende. Af inskriptionen fremgår det, at en ung pige (barnebarn) ved navn Maria døde i september 1560. |
|
|||
