| Argyroupoli ligger ca. 20 km sydvest for Rethymno på skråningen af Azonas klippen ned mod Mouselas dalen. |
|
|||
 |
Pga. højdeforskellen i terrænet er byen opført i flere niveauer med en øvre og en nedre by. | |||
| 50 m længere nede ad skråningen ligger området med de ti kilder, der kaldes Agia Dynami (Den hellige Kraft). |
|
|||
| Argyroupoli
er en meget gammel by, der oprindeligt hed Lappa eller Lambi. Ifølge
traditionen blev den grundlagt ved den achaiiske invasion
omkring 1400 f.Kr., der samtidig betød afslutningen på den minoiske æra.
|
||||
| Lappa
var en betydelig by, der flere gange er omtalt i historien, f.eks. i 220
f.Kr. da byen modtog flygtninge fra Lyktos (øst for Iraklion), efter at
Knossos havde ødelagt deres by.
|
|
|||
| I
68 f.Kr. besatte den romerske officer Octavius byen, men hans modstander
Metellus, der siden erobrede hele Kreta, overraskede ham ved et
lynangreb, dræbte hans soldater og ødelagde byen.
|
||||
 |
Igen i 31 f.Kr. nævnes Lappa under borgerkrigen mellem Octavian - den senere kejser Augustus - og Marcus Antonius. Byen støttede Octavian, og efter dennes sejr ved Actium begunstigede han Lappas indbyggere og opførte nye flotte bygninger. | |||
| I hele romertiden var Lappa en blomstrende by, hvilket også fremgår af de mange fund og ruiner fra denne periode. Byen havde bl.a. ret til at slå sine egne mønter. |
|
|||
| Selv
om byen ligger langt fra havet, havde den en omfattende handel fra sine
to havnebyer, Ydramia (ved det nuværende Dramia) på nordkysten og
Foinix (nuværende Loutro) på sydkysten. Så ud over at være en rig
handelsby, rådede den også over meget store landområder.
|
||||
| I den første byzantinske periode var byen bispesæde - indstiftet af apostlen Titus, Kretas første biskop og skytshelgen. Denne position beholdt den indtil den arabiske erobring i 824, hvor byen atter blev ødelagt. |
|
|||
| Efter det byzantinske riges generobring af øen i 961, blev bispesædet flyttet til den nærliggende by Episkopi, men det gamle bispesædes navn lever stadig videre i det moderne bispesæde over Lambi, Syvritos og Sfakia med sæde i Spili. |
Agios
Ioannis kirken |
|||
|
|
||||
 |
Små hundrede år efter Nikiforos Fokas' generobring af Kreta sendte den byzantinske stat "de 12 fyrstesønner" til øen for at bestyrke sin magt. Lappa blev overdraget til Chortatsis slægten, der rådede over byen indtil deres mislykkede oprør mod venezianerne i 1278, hvor byen blev givet til Alexios Kallergis som belønning for hans indsats mod oprørerne. | |||
| Fra
Robert Pashleys bog Travels in Crete, 1834 |
||||
|
|
||||
| I
den anden byzantinske periode og op gennem venezianertiden blev byen slet og
ret kaldt Poli (Byen), hvilket viser, at den stadig var en vigtig storby.
|
||||
| Navnet Argyroupoli fik byen først i 1822 efter at have været kaldt Gaidouropoli (Æselby) eller Samaropoli (Saddelby) i det meste af tyrkertiden. Ordet Argyroupoli betyder Sølvby og refererer til en antik sølvmine sydøst for byen. |
|
|||
 |
Argyroupoli er i dag en malerisk landsby og en spændende oplevelse i arkitektur, idet mange af husene delvis er opført af bygningsrester fra det antikke Lappa, ligesom der også findes mange gamle ruiner fra såvel romersk som veneziansk tid. |
|
||
|
|
||||
 |
For at komme til de ti kilder, der er et yndet udflugtsmål i weekenden, skal man dreje af mod Asi Gonia inden Argyroupoli. Vandmasserne, der konstant fosser ud af bjerget, er imponerende (20.000 m3 dagligt), og derfor lå her tidligere en del vandmøller. |
|
||
| Vandmøllerne er nu nedlagt, og i stedet ligger der en del restauranter, hvor man kan sidde mellem de mange klukkende, plaskende og drønende vandfald, hvis vand indgår i Rethymnos vandforsyning. |
|
|||
 |
Fra vejen fører en flisebelagt trappe op til en hule med et lille Agios Ioannis kapel, hvor halvdelen af gulvet ligger under vand. | |||
