|
Efter
at have passeret en bro over vandløbet i kløften dukker de første møllehuse
op i det område, der kaldes Pano Myloi. |
|
|
|
|
|
|
|
Lidt
efter ligger der en cafe, hvor man kan stille sin tørst eller sult. |
|
|
|
|
|
|
Det
er i den forbindelse også værd at bemærke den sindrige svævebane,
som cafeejeren har indrettet for nemmere at få varer bragt til cafeen
fra den anden side af kløften. |
|
|
|
|
|
|
|
Efter
blot ca. 200 m møder man endnu en kirke, denne gang til De Hellige Fem
Jomfruer. Her rinder der også en kilde med frisk drikkevand. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Herfra
fortsætter stien længere ned i kløften gennem en frodig skov af træer
og slyngplanter, uden at det på noget tidspunkt bliver besværligt at gå
her. |
|
|
|
|
|
|
|
Langs
stien ligger møllehusene, hvor man i flere af dem stadig kan se rester
af møllesten og andet inventar. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Man
skal også bemærke kanalerne, der ledte vandet videre til næste hus. |
|
|
|
|
|
Kanalerne
ender i en tragt, hvor vandet har kunnet fosse ned til næste møllehus. |
|
|
|
|
|
|
|
Det
er også spændende at se kanalerne inde i selve husene og åbningen,
hvor vandet forlod husene. |
|
|
|
|
|
|
|
Inden
man skal passere vandløbet, har nogen bygget en lille varde, der også
fungerer som kirke. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
På
den anden side af vandløbet møder man en stejl klippeside, der udover
kalk- og sandsten også består af et tykt lag grus. |
|
|
|
|
|
|
|
Længere
fremme skal man gå under en "bro", der i virkeligheden er
endnu en vandingskanal. |
|
|
|
|
|
|
|
Herfra
drejer man til højre ned gennem Kato Myloi og under endnu en
"bro", inden man atter når ned til vandløbet. |
|
|
|
|
|
|
|
For
at komme over til kirken til Agia Paraskevi på den anden side, må man
forcere vandløbet på nogle til tider glatte trædesten. |
|
|
|
|
|
|
|
I
forbindelse med kirken har nogen bygget et lille kapel med en farvestrålende
engel i. |
|
|
|
|
|
|
Herfra
valgte jeg at gå tilbage og udforske cafeen og kløftens historie: |
|
|
|
|
|
|
|
De
to bebyggelser Kato og Pano Myloi blev endeligt forladt i 1972, efter at
socialministeriet i 1963 havde eksproprieret området Frachto, hvor den
nye landsby Myloi ligger. |
|
|
|
|
|
På
det tidspunkt havde møllerne også haft en længere historie, idet der
findes et notardokument fra 31. maj 1643 om leje af en af møllerne.
Faktisk blev de allerede opført i veneziansk tid for at skaffe tilstrækkeligt
korn til både internt brug og eksport til Venedig. Dengang hed kløften
Valle Cammilari. |
|
|
|
|
|
|
|
I
tyrkertiden var området beboet af tyrkerne, der kaldte det for Deimenlu
eller Deimenlik (mølleområdet). |
|
|
|
|
|
Under
den tyske besættelse fungerede møllerne særligt intensivt, da der var
mangel på brændstof til de dieseldrevne møller i byerne. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|