Seværdigheder - Rethymno Amt

Myloi kløften

 

I relativ kort afstand (8 km) fra Rethymno ligger Farangi ton Mylon eller Myloniano Farangi (Møllekløften), der har navn efter de 27 gamle vandmøller, der ligger som perler på en snor gennem store dele af kløften.

 

 

Selv om kløften strækker sig fra Chromonastiri i syd til Xero Chorio i nord, er det nemmest og mest interessant at gå ned i kløften ved bebyggelsen Myloi.

 

 

På vej ned møder man først en grottekirke til Johannes Døberen.

 

 

Efter at have passeret en bro over vandløbet i kløften dukker de første møllehuse op i det område, der kaldes Pano Myloi.

 

 

Lidt efter ligger der en cafe, hvor man kan stille sin tørst eller sult.

 

 

Det er i den forbindelse også værd at bemærke den sindrige svævebane, som cafeejeren har indrettet for nemmere at få varer bragt til cafeen fra den anden side af kløften.

 

 

Efter blot ca. 200 m møder man endnu en kirke, denne gang til De Hellige Fem Jomfruer. Her rinder der også en kilde med frisk drikkevand.

 

 

 

 

Herfra fortsætter stien længere ned i kløften gennem en frodig skov af træer og slyngplanter, uden at det på noget tidspunkt bliver besværligt at gå her.

 

 

Langs stien ligger møllehusene, hvor man i flere af dem stadig kan se rester af møllesten og andet inventar.

 

 

 

 

Man skal også bemærke kanalerne, der ledte vandet videre til næste hus.

Kanalerne ender i en tragt, hvor vandet har kunnet fosse ned til næste møllehus.

 

 

Det er også spændende at se kanalerne inde i selve husene og åbningen, hvor vandet forlod husene.

 

 

Inden man skal passere vandløbet, har nogen bygget en lille varde, der også fungerer som kirke.
 

 

 

 

 

 

På den anden side af vandløbet møder man en stejl klippeside, der udover kalk- og sandsten også består af et tykt lag grus.

 

 

Længere fremme skal man gå under en "bro", der i virkeligheden er endnu en vandingskanal.

 

 

Herfra drejer man til højre ned gennem Kato Myloi og under endnu en "bro", inden man atter når ned til vandløbet.

 

 

For at komme over til kirken til Agia Paraskevi på den anden side, må man forcere vandløbet på nogle til tider glatte trædesten.

 

 

I forbindelse med kirken har nogen bygget et lille kapel med en farvestrålende engel i.
 

 

Herfra valgte jeg at gå tilbage og udforske cafeen og kløftens historie:

 

 

De to bebyggelser Kato og Pano Myloi blev endeligt forladt i 1972, efter at socialministeriet i 1963 havde eksproprieret området Frachto, hvor den nye landsby Myloi ligger.
 

 

På det tidspunkt havde møllerne også haft en længere historie, idet der findes et notardokument fra 31. maj 1643 om leje af en af møllerne. Faktisk blev de allerede opført i veneziansk tid for at skaffe tilstrækkeligt korn til både internt brug og eksport til Venedig. Dengang hed kløften Valle Cammilari.

 

 

I tyrkertiden var området beboet af tyrkerne, der kaldte det for Deimenlu eller Deimenlik (mølleområdet).
 

 

Under den tyske besættelse fungerede møllerne særligt intensivt, da der var mangel på brændstof til de dieseldrevne møller i byerne.

 

 

 

 

Generel oversigt