Talos
var en menneskelignende kæmpe af kobber – sandsynligvis opfundet af
Daidalos, udstyret med en eneste blodåre fra hoved til hæl, der blev
lukket af en nagle i dens ankel.
|
![](talossmall1.jpg)
|
Det
kretensiske ord 'talos' svarer til det græske 'helios', altså solen. |
|
|
|
Der
findes forskellige varianter af dens tilblivelse. Apollodoros (5. årh. f.
Kr.) mener, at den blev skabt af guden Hefaistos, der gav den til Minos.
Platon anser den for at være en virkelig person og bror til Radamanthys.
Apollonios (3. årh. f. Kr.) fra Rhodos nævner, at den var en gave fra
Zeus til Europa, der senere gav den videre til deres søn Minos. |
|
|
|
![](talossmall2.jpg)
|
Talos
var lynhurtig med sine bevingede skuldre, så dens opgave var at bevogte
Kreta mod pirater og andre fjender samt at sørge for, at lovene blev
overholdt i de forskellige byer.
|
Tre
gange om dagen løb den rundt om Kreta og spejdede efter tilsejlende
fjender, som den jagede på flugt ved at kaste kæmpemæssige klipper
efter dem. Lykkedes det alligevel en fjende at trænge ind på øen,
fangede Talos denne og klemte ham fast i sin favn, mens den spang ind i et
bål, indtil dens krop blev rødglødende. Ilden voldte ikke skade på kæmpen,
men værre var situationen for fjenden. |
|
|
|
Talos
havde også som opgave at sørge for at de love, som Minos fik af sin far
Zeus under sine hyppige besøg i hulen på Psiloritis', blev overholdt.
Den rejste derfor tre gange om året rundt til alle byerne på Kreta med
de bronzeplader, hvor lovene var indgraveret. |
|
|
|
Da
Talos ikke var menneskelig, var den i princippet udødelig, men da Jason
og argonauterne vendte tilbage fra Kolchis efter at have hentet det gyldne
skind, kom de også til Kreta. Her fortryllede troldkvinden Medea kæmpen
til et passivt og viljeløst væsen. Da den var passiviseret, trak hun
naglen ud af dens ankel, så den forblødte og til sidst døde.
|
![](talossmall3.jpg)
|
Denne
mærkelige skabning, der har visse lighedstegn med en robot, har givet
anledning til diskussioner om udviklet teknologi på antikkens Kreta. |
|
|
|
![](talossmall4.jpg) |
Når
Talos ikke var på farten, holdt den til på toppen (1076 m) af Talaia Ori,
også kaldet Kouloukonas, der ligger ud til nordkysten mellem Rethymno og
Iraklion. Bjergene består af plattenkalk og er dannet under havet for
mindst 250 mio. år siden. De består af tre høje toppe og en del mindre,
adskilt fra Psiloritis af den frugtbare Mylopotamos dal. På den vestlige
top ligger en Timios Stavros kirke. |
![](talossmall5.jpg)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|