Dage i Lefka Ori 1

 

På kortes vises de to ture op i bjergene.

 

 

Klik på billedet for en større gengivelse

Billedet åbner i et nyt vindue, der lukkes ved at trykke på X i øverste højre hjørne.
 

 

 

Et godt sted at begynde en rundtur i De Hvide Bjerge - Lefka Ori, som de hedder på græsk - er byen Anopoli, lidt vest for og mange hundrede meter højere end Chora Sfakion.

 

 
Der er flere overnatningsmuligheder i Anopoli, bl.a. ligger der en glimrende restaurant med værelsesudlejning på torvet. Her kan man desuden fornemme historiens vingesus  med udsigt til den store statue af den lokale helt, Daskalogiannis, mens man nyder sin mad eller blot en kop kaffe.

 

 
Kommer man i midten af august, er der mulighed for at deltage i den årlige graviera-fest. Festen symboliserer, at hyrderne især i ældre tider kom ned fra bjergene med alle de oste, som de havde lavet i deres mitato'er (stenhuse) hen over sommeren.

 

 
Umiddelbart efter torvet deler vejen sig: en fører mod vest til Aradaina og Agios Ioannis og en anden mod nord - op i bjergene. Den er i øvrigt afmærket som cykelrute!

 

 
Midt inde i pinjeskoven, hvor man mange steder ser bistader, drejer vejen af til højre og går opad i skarpe sving.

 

 
Man passerer et par mitato'er og nogle 'kimite'er', nogle små stenhytter, hvor hyrderne kan overnatte eller hurtigt søge ly i tilfælde af uvejr, når de vandrer fra det ene område til det andet. Ordet kimité kommer fra det græske verbum κοιμάμαι (kimame) = at sove.

 

 
Ved en af mitatoerne stoppede Nikos mig og inviterede mig indenfor til et "let måltid" – mezedakia som han sagde. Det skulle nu vise sig at blive et længere besøg, for efter at vi havde fortæret en masse stegt gedekød og drukket passende mængder rødvin, som jeg havde medbragt fra "civiliserede" områder, endte vi oppe ved hans gedefold. I mellemtiden havde Nikos sunget adskillige rizitika-sange med sin smukke stemme.
Hør Nikos synge, klik her.

 

 
Nogle år forinden havde han i øvrigt sunget ved indvielsen af busten af archimandriten Parthenios Kelaidis i Chora Sfakion. Parthenios Kelaidis blev født i Mouri i 1830 og deltog aktivt i oprøret 1866-69. Da han blev forfulgt af de tyrkiske myndigheder, flygtede han til Italien, hvorfra han bedre kunne arbejde for et frit Kreta.

 

 
Efter frokosten tog jeg afsked med Nikos og begav mig videre op til Mouri.
 

 
Mouri er nu forladt, men var i gamle dage en blomstrende by – efter de mange ruiner og mure omkring markerne at dømme. Det er ikke til at sige, hvornår Mouri blev grundlagt, men i den tyrkiske folketælling fra 1834 boede der på det tidspunkt 50 kristne familier. Byen var beboet indtil 1961 - dog kun af fire personer.

 

 
I dag kan man være heldig at møde et par af de hyrder, der stadig holder til her, f.eks. Pavlos eller hans bror Nikos, der bød mig indenfor til en bid graviera og en pokal raki.

 

 

Hos dem oplevede jeg også, hvordan en traditionel ostefremstilling foregår.

 

 
Det var også i Mouri, at hyrden Barba-Pantzelios forfattede sin sang om Daskalogiannis' mislykkede oprør mod tyrkerne i 1770, der er en yndet sang blandt beboerne i bjergene. Sangen, der blev nedskrevet i 1786, består af lidt over 1000 vers og starter således:
 

 
Θέ μου και δός μου φώτιση, καρδιά σαν το καζάνι,
να κάτσω να συλλογιαστώ το Δάσκαλο το Γιάννη.
Θέ μου και δός μου λογισμό και μπόρεση ν' αρχίξω
το Δάσκαλο τον ξακουστό πρικιά να τραγουδήξω.
Θέ μου και δός μου απομονή και νουν εις το κεφάλι
ν' αναθιβάλω και να πω και τω Σφακιώ τα βάλη.
 

 
Kære Gud, giv mig oplysning, et hjerte stærkt som en kæmpe gryde,
så jeg kan sidde og tænke tilbage på Læreren Giannis.
Kære Gud, giv mig tanke og evne til at begynde
at synge en sorgmodig sang om den navnkundige Lærer.
Kære Gud, giv mig tålmod og fornuft i hovedet,
så jeg også kan berette og fortælle om Sfakias trængsler.
 

 
Hør præsten Angelos Psyllakis synge uddrag af sangen (11.40 min.), klik på billedet til højre:

Præsten Angelos Psyllakis, der gik under tilnavnet Sfakianomadaritis (ham fra bjergene i Sfakia), var præst ved Agios Charalambos kirken i Lentariana i Chania. Fra barns ben var han meget interesseret i den kretensiske folkemusik - især rizitika-sangene. I 1978 indspillede han sammen med Charalambos Garganourakis uddrag af sangen om Daskalogiannis. Psyllakis døde i 1996 og ligger begravet i sit gamle sogn i Lentariana.
 

 
Fra Mouri fører en grusvej ned til en dobbeltskibet kirke til Kristus og Jomfru Maria fra midten af det 19. årh. (måske tidligere).

 

 
På sydsiden af kirken ses en af de i Sfakia-området almindelige arkosoli'er - gamle grave. Desværre er den dobbeltskibede kirke restaureret meget hårdhændet, idet de spidsbuede tage er blevet erstattet med et fladt betontag.

 

 
Ca. 1 km længere nede ender vejen brat ved en gedefold ud til Kavis kløften. Selv om området virker meget øde, er gederne vant til at få besøg, for så snart de spottede mig, kom de løbende.

 

 

 

 

Tilbage til billedserier