Erhvervsliv |
Befolkningen i de
større byer er hovedsageligt beskæftiget inden for handel og service,
industri og turisterhvervene, som i de sidste 20 år har udviklet sig til
en førende rolle i øens økonomi.
|
||||||||||||||||
Landbefolkningen er
hovedsageligt beskæftiget med dyrkning af forskellige afgrøder, såsom
oliven, druer, tomater og andre grønsager. Især på det sydlige Kreta findes
store områder med drivhuse, hvor der foregår en intens produktion af
grønsager.
|
||||||||||||||||
|
||||||||||||||||
I bjergegnene findes
der store fåre- og gedeflokke, der i sommermånederne græsser i bjergene.
Om vinteren bliver de ført ned i lavere liggende egne. Hyrderne er
efterhånden blevet motoriseret, så det er sjældent, at de overnatter i
deres mitato'er (bjerghytter).
|
||||||||||||||||
I byerne langs havet
er mange desuden beskæftiget inden for fiskeri.
|
||||||||||||||||
Selv om folk har et
hovederhverv, er det meget almindeligt, at de også har et lille stykke
jord med oliventræer til eget brug eller bortforpagtet.
|
||||||||||||||||
Mange kvinder er
stadigt beskæftiget i hjemmet, hvor de væver, syr og broderer - ofte til
turistindustrien.
|
||||||||||||||||
Ligeledes fortsætter
det oldgamle pottemageri,
men ligesom med kvindernes beskæftigelse, fremstilles det meste til
turistindustrien. Kretenserne dækker deres eget behov for beholdere med plastikvarer.
|
||||||||||||||||
Landbrugsareal (1996): 3.221.000 stremmata (1 stremma = 1.000 m2) fordelt på
|
|
|||||||||||||||
Husdyr (1996) (i tusinder)
|
||||||||||||||||