| I
begyndelsen af det 9. årh. tvang indre stridigheder en arabisk
folkegruppe til at forlade Spanien. De sejlede til Ægypten, hvor det i
818 lykkedes dem at indtage Alexandria. Men da de snart
efter atter blev fordrevet, vendte de blikket mod Kreta, som de
erobrede i 824. At det lykkedes den relativt lille skare
arabere (man skønner ca. 10.000) at erobre Kreta, må tilskrives Det
Byzantinske Riges indre kriser (bl.a. Thomas Slaverens opstand i
821-823), der fjernede fokus fra de fjernere provinser.
|
|
Kilder
fortæller, at araberne under ledelse af Abu Hafs Umar Aysi gik i land
på Kreta ved et forbjerg kaldet Charax, der sandsynligvis er identisk
med Kap
Lithino syd for Matala. Herfra trængte de længere og længere ind i
landet, for til sidst at nå nordkysten, hvor de opførte en befæstet
by,
der fik navnet Chandax, der på arabisk betyder voldgrav. Chandax blev
senere til det nuværende Iraklion.
|
| Araberne
brugte Chandax som base for deres hyppige og langtrækkende
piratangreb på øerne i Det Ægæiske Hav, Peloponnes, Nordgrækenland
og langs Adriaterhavskysten.
|
| Man
ved kun lidt om, hvordan besættelsen påvirkede livet på øen,
for der findes ingen skriftlige kilder, og de arkæologiske fund er
meget sparsomme -
udover rester af fæstningsanlægget i Iraklion er de vigtigste nogle
arabiske mønter. |
|
 |
Til
trods for at der på Kreta stadig findes byer, hvis navn er af arabisk
oprindelse (f.eks. Souda, Aposelemis, Siva, Choumeri, Misiri) er det
intet, der tyder på, at den arabiske befolkning blandede sig med den græske. |
|
|
|
|
|
|
| Tabet
af Kreta havde stor betydning for Det Byzantinske Rige, der ikke alene
mistede en stor provins, men samtidig fik afskåret søvejen fra Konstantinopel
til Middelhavet. Arabernes piratangreb kom desuden faretruende
tæt på rigets hovedstad.
|
| Derfor
forsøgte byzantinerne allerede fra de første år at tilbageerobre øen. Men alle
angrebene endte i frygtelige
nederlag.
Først
i 961 lykkedes det feltherren Nikiforos Fokas at generobre Kreta, der atter blev en del af Det Byzantinske Rige.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
