Månedens historie/billede Se
Januar 2017 Tidligere måneder

 

Isfugl, Ierapetra

 

 


Året 2016 endte koldt i Grækenland. Selv i Ierapetra sneede det, hvilket er yderst sjældent. Det må derfor være på sin plads at bringe et billede af en isfugl, der tidligere på året sad på kanten af strandpromenaden og spejdede efter fisk. Kort efter lykkedes det fuglen at fange en.
 

 

Isfugl hedder på græsk 'alkioni', og i januar kan man ofte opleve vejrfænomenet 'alkionides meres', nogle dage hvor vejret pludselig slår om og bliver sommerligt med sol og høje temperaturer.
Alkioni var i græsk mytologi datter af vindguden Æolos. En dag, hvor hendes mand var taget ud at fiske, selv om Alkioni frarådede det, da hun fornemmede, at det blæste op til storm. Manden druknede, og Alkioni kastede sig efterfølgende i havet af sorg. Fordi hendes kærlighed var så stor, forvandlede guderne dem til et par isfugle, og da isfugle lægger deres æg i januar, ordnede de også vejret, så fuglene kunne ruge deres æg i varmt og godt vejr.