Seværdigheder - Chania Amt - Akrotiri

Agia Triada klostret

Pashleys beskrivelse

 

Robert Pashley (1805-1859) blev født i York. Som 20-årig begyndte han at læse jura ved Cambridge University. I 1833 fik han tilladelse til at rejse frit med den engelske flådes fartøjer i Middelhavet, hvilket førte ham til De Joniske Øer, Albanien, Grækenland, Lilleasien og Konstantinopel, og året efter til Kreta. På tilbagevejen til England boede han et stykke tid i Venedig, hvor han studerede håndskrifter på Marcus-biblioteket. Hans bog Travels in Crete udkom i 1837.

 

 
Vejen herfra til Agia Triada passerer tre landsbyer. Den fører gennem en del af Akrotiri, der for det meste er uopdyrket og sikkert ufrugtbar. Der er derimod meget jagtvildt, især rødbenede agerhøns. Agia Triada er omkranset af høje cypresser, der danner en allé, der fører hen til klostrets hovedindgang. Dets abbed er en ærværdig og snakkesaglig ældre herre, som jeg havde lange samtaler med.

 
Klostret er et imponerende bygningsværk: Kirken ligger i midten af gården og har form som et latinsk kors, mens dets facade er prydet af doriske søjler. Over døren kan man se en inskription, hvis betydning helt passer til et kloster viet til Den Hellige Treenighed. På bygningens arkitrav står desuden bogstaverne Β Γ Y Θ Τ Π (Βάθος γνώσεως, Ύψιστος Θεός, Τρισυπόστατος, Παντοκράτωρ [= Erkendelsens dybde: Gud i det Høje, den Treenige, den Almægtige]). På hver side af døren er en anden inskription; på græsk til venstre for beskueren og til højre på latin. Teksten på de to inskriptioner, hvis indhold i øvrigt er ens, anfører navnene på klostret grundlæggere. Under den græske inskription angives desuden årstallet 1634, mens det årstal, man kan se ved klostrets indgang, er 1631. Kirken var endnu ikke færdigbygget, da tyrkerne erobrede Chania og satte en stopper for dens færdiggørelse.

 
I gårdens østlige hjørne findes en lille sidekirke; jeg vedlægger en tegning af den. Under den ligger klostrets begravelsesplads, men næsten alle gravene er åbnet, så knoglerne ligger frit synlige. Det virker som om, alle de døde smiler frygtindgydende til den besøgende.

 

 
Skændslen af gravene foregik under muslimernes oprør, da de forgæves håbede at finde en skjult skat. I et rum, der står i forbindelse med gravkammeret, findes en masse kranier og knogler, der når op i en højde af næsten fire fod. Over døren til "Golgatha" og mange andre steder i klostret så jeg inskriptioner. Mange af dem også oversat til latin.

 
Den gamle abbed forsikrede mig om, at der inden revolutionen havde boet 40 hellige fædre her, og at andre 10 havde opholdt sig i de øvrige klosterbesiddelser eller på klostrets marker. Dengang havde der også været 13 hjælpepræster. De havde faktisk været så mange, at det var nødvendigt at købe majs, selv om deres opdyrkede marker beskæftigede 35 spand okser: 18 på Akrotiri og resten på de andre klosterbesiddelser. Ifølge abbeden, der sikkert ikke overdriver, havde klostret en produktion af olie på ca. 2.000 mistata [= ca. 25 t]. I dag bor der kun 10 munke.