På
vejen mod Katholiko klostret passerer man Bjørnegrotten, hvor der findes
en stor drypsten, der minder om en bjørn, der står bøjet over den store
cisterne i grotten. Traditionen fortæller, at det oprindeligt var en
levende bjørn, der drak af vandet. Munkene fra Gouverneto klostret og de
lokale havde aldrig set den, men da de undrede sig over, at cisternen
altid var tom, besluttede nogle af munkene sig for at holde vagt inde i
hulen for at finde årsagen. De blev rædselsslagne, da den store bjørn
pludselig formørkede indgangen, og en af dem skyndte sig at påkalde
Jomfru Maria. Næppe var han færdig med sin bøn, før bjørnen blev
forstenet.
|
|
|
Faktisk
var hulen allerede i antikken hjemsted for tilbedelse af Artemis i
skikkelse af en bjørn. Men i dag ser man en lille kirke, der er bygget ind
i klippen. Den er viet til Ypapanti tou Christou (Jesus fremvisning i
templet i Jerusalem), som bliver fejret 2. februar med optog og efterfølgende
messe for troende fra hele Kreta.
|
Over
døren til kirken kan man se fem indmurede platter anbragt i korsform. De
er forsynet med Kallergis familiens våbenskjold - denne familie var en af
de mest fremtrædende allerede i venezianertiden.
|
Uden
for hulen ligger de få ruiner af det gamle Panagia tis Arkoudias kloster
(Den bjørnebekæmpende Jomfru Maria) fra 16. årh.
|
|
Som
de fleste klostre i området opstod også Bjørneklostret af
en eremitbolig. Den sidste eremit, Gerasimos Glyniadakis, boede her indtil 1915. Udover sine religiøse beskæftigelser
var han travlt optaget af at udbedre den stenbelagte sti op til Gouverneto
klostret og restaurere klostret. |
|
|
|
|