4 km fra lufthavnen ligger den gamle, venezianske landsby Pazinos, der
indtil 1961 hed Kalangadon. Som så mange andre byer på Kreta blev den
opkaldt efter sine grundlæggere, i dette tilfælde familien Kalangás. |
|
|
Uden
for landsbyen ligger det nyrestaurerede, men ubeboede Agios Ioannis o
Eleimonas kloster.
|
|
|
|
Klostret
omtales første gang i 1637 - nogle få årtier inden tyrkernes besættelse
af Kreta, og er som alle klostre fra den periode bygget med tykke mure, så
det nærmest fremstår som en fæstning.
|
|
|
|
|
|
|
Man
kan dog formode, at klostret er opført tidligere, idet dets kirke ikke
ligger i selve klostergården, som tilfældet er ved andre klostre på
Kreta fra den sene venezianertid. Dette brud på den traditionelle
byggestil tyder på, at det er opført i en tidligere og dermed
roligere periode. Også anlægget omkring klostergården leder tanker hen
på italiensk arkitektur, så måske klostret oprindeligt var katolsk.
|
|
|
|
|
|
Under
tyrkertiden blev det underlagt det nærliggende Agia Triada kloster, der
især i sine storhedsperioder udsendte munke til bl.a. Pazinos for at varetage
de kirkelige handlinger dér samt arbejde på markerne. |
|
|
|
|
|