Frankokastello

Seværdigheder - Chania Amt
Frankokastello

Borgen ligger ud til havet på sletten, der strækker sig fra Sfakia og østover, og som om vinteren bruges af hyrderne fra bjergene. Det er den eneste af de venezianske borge, der endnu står intakt - i det mindste udvendigt. Den blev opført i 1371 efter bud fra senatet i Venezia og måler 60 x 30 m. De fire hjørner er forsynet med et tårn lidt højere og bredere end murene. Over indgangsdøren ses et relief af den venezianske Skt. Markus løve og tre venezianske våbenskjold. De indvendige bygninger er af tyrkisk oprindelse. 500 meter øst for borgen ligger ruinerne af Agios Charalambos klostret med en Agios Nikitas kirke fra 14. årh.

Med opførelsen af borgen kunne venezianerne kontrollere kysten og forsvare sig mod angreb fra pirater og ikke mindst mod de gentagne angreb fra den lokale befolkning fra Sfakia. Disse begyndte allerede i 1319 efter episoden med den Guldhårede. Historien er følgende:
	Lederen af den venezianske borg i Sfakia, fyrst Capuletto, mødte en dag den smukke rigmandsdatter Chrysi Skordili, og blev i den grad bevæget af hendes skønhed, at han straks gav hende et kys lige på munden. Hun var ikke sen til at gengælde venezianerens kærlighedserklæring med en knaldende lussing, der nær havde blindet ham. Også hendes to tjenestepiger skældte ham huden fuld. Ude af sig selv af vrede trak han sit sværd og skar håret af Chrysi og skyndte sig tilbage mod borgen.

Da Chrysis far hørte om historien, blev han ude af sig selv af raseri, indhentede Capuletto og nedslagtede ham på det voldsomste. I mellemtiden var også andre medlemmer af Skordilis familien kommet til for at hjælpe, og de gik til angreb på borgen, dræbte mange af venezianerne og rev store dele af borgen ned til grunden.
Selvfølgelig sendte venezianerne store hærstyrker til området for at nedkæmpe det voldsomme oprør, der blev afsluttet ved Alexios Kallergis' mægling.
Under opførelsen af Frangokastello borgen foretog sfakioterne, ledet af seks brødre fra Patsos familien, daglige angreb på borgen, og om natten rev de det ned, der var blevet bygget om dagen. Venezianerne sendte igen store hærstyrker til området, og det lykkedes omsider at færdiggøre borgen. Efter opførelsen ville de straffe sfakioterne og først og fremmeste de seks brødre, som blev fanget efter forræderi af en mand fra Asi Gonia. De seks brødre blev hængt, fire fra borgens tårne og to over indgangsdøren. Denne nedværdigende død fik igen sfakioterne til at angribe borgen, mens de ærekære Asi Gonioter fangede forræderen og dræbte ham for øjnene af sfakioterne.

Daskalogiannis
Da tyrkerne i midten af 1600-tallet erobrede Kreta, besatte de også borgen, og det var faktisk her, at den første oprørsleder, Daskalogiannis, i 1771 med sine 70 mand måtte overgive sig til den nye besættelsesmagt. Barba-Pantzelios, en fattig ostemager fra Mouri nord for Sfakia, fortæller i sin sang To tragoudi tou Daskalogianni fra 1786 (vers 683 ff.), om forløbet:
			Daskalogiannis

*…Φτάνουν στο Φραγκοκάστελο και στον πασά ποσώνου,*		*...De ankommer til Frankokastello og overgiver sig til pashaen,*
*κι εκείνος δούδει τ' όρντινο κι ευτύς τσοι ξαρματώνου.*		*og han giver ordre til straks at afvæbne dem.*
*Ούλους τσοι ξαρματώσασι και τσοι μπισταγκωνίζου*		*Alle blev de afvæbnet og følte sig dårligt til mode,*
*και τότες δα το νιώσασι πως δεν ξαναγυρίζου.*		*for de følte nu, at de aldrig mere ville vende hjem.*

Herefter blev Daskalogiannis med sine mænd sendt til Iraklion, hvor de blev tortureret til døde på det grusommeste.
Chatzimichalis Dalianis
Mange år senere, i januar 1828, mens den første græske stat var ved at blive dannet på hovedlandet, drog frihedskæmperen Chatzimichalis Dalianis fra Ipiros (i det nordvestlige Grækenland) til Kreta med 100 ryttere og 600 fodfolk for at hjælpe kretenserne i deres frihedskamp mod tyrkerne. Hvad Chatzimichalis manglede i militært overblik, havde han til gengæld i (dumdristigt) mod. Få måneder efter sin ankomst til Kreta indtog han Frankokastello, hvorfra han ville slå tyrkerne, men allerede 18. maj blev han omringet af Mustafa Pashas (senere kendt for erobringen af Arkadi klostret i 1866) styrker. Chatzimichalis red overmodigt ud mellem den talstærke, tyrkiske hær for at slå så mange som muligt ihjel. Selvfølgelig blev han hurtigt selv hugget ned. Hans mænd fortsatte kampen i seks dage, indtil de blev nødt til at overgive sig, tvunget af sult og tørst. Tyrkernes sejr varede nu ikke længe, for sfakioterne havde lagt sig i baghold i bjergene og dræbte omkring 2.000 af dem.
			Buste af Chatzimichalis

	Chatzimichalis' lig blev senere fundet af nonnen Magdalini, der begravede ham ved det lille Agios Charalambos kloster.

Den folkelige muse har også udødeliggjort nedslagtningen ved Frankokastello i en folkesang:

*Αφρουκαστείτε να σας πω, ούλοι μικροί μεγάλοι*		*Hør alle, store som små,*
*πώς πολεμά ο Μουσταφάς με τον Χατζημιχάλη.*		*hvordan Mustafa kæmper mod Chatzimichalis.*
*- Χατζή, μην πας στον πόλεμο, γιατί 'σαι το κεφάλι,*		*- Chatzi, gå ikke i krig, for du er vores leder,*
*γιατί 'σαι το κεφάλι μας κι είσαι και η τιμή μας*		*for du er vores leder og vores ære,*
*κι ανέ και σε σκοτώσουνε, χάνουμε τη ζωή μας.*		*og hvis de dræber dig, mister vi vores liv.*
*Επά στο Φραγκοκάστελλο στενός είναι ο τόπος.*		*Her ved Frankokastello er området for småt,*
*Κι α δε λυπάσαι τον Χατζή, λυπήσουν σκιάς τσ' ανθρώπους.*		*og hvis du ikke har ondt af Chatzi, så hav i det mindste ondt af menneskene.*
*- Μα μια φορά γεννήθηκα και μια και θ' αποθάνω*		*- En gang blev jeg født, en gang skal jeg dø*
*και μια θα τονε στερηθώ τον κόσμο τον απάνω.*		*og på et tidspunkt skal jeg miste de levendes verden.*
*Εδώ όπου βρεθήκαμε τον πόλεμο θα κάμω.*		*Nu hvor vi er her, skal jeg føre min krig.*
*κι αν με σκοτώσουν σήμερα, σαν άντρας θ' αποθάνω.*		*Hvis de dræber mig i dag, dør jeg som en mand.*
*Κι αν με σκοτώσει ο Πασάς, κόβγει την κεφαλή μου*		*Og hvis Pashaen dræber mig, hugger han mit hoved af*
*και την πάει στα Χανιά και παίρνει την τιμή μου...*		*og fører det til Chania og tager min ære...*

Drosouliterne
I forbindelse med denne blodige hændelse fortæller overleveringen, at man fra slutningen af maj til starten af juni kort før solopgang, og inden morgendisen er lettet, kan se en tåge i form af en hel hær af kampklare krigere bølge hen mod borgen fra ruinerne af Agios Charalambos klostret. Traditionen beretter, at dette kortvarige fænomen (8-10 minutter) skyldes, at Chatzimichalis' soldater nu som tågeskikkelser (drosoulites) atter bekæmper tyrkerne. Men fænomenet kan kun iagttages, hvis man befinder sig på sletten.
Det fortælles endvidere, at en gruppe tyrkiske soldater i 1890 - og igen under Anden Verdenskrig en gruppe tyske - hurtigt kom på benene, da de antog skyggerne for modstandsfolk.
Et andet unavngivet digt fortæller om spøgelserne:

*…Μ' ακόμη και το σήμερο, στις δεκαφτά του Μάη*		*… Men stadig den dag i dag, den 17. maj*
*ούλο τ' ασκέρι φαίνεται με τον Χατζημιχάλη.*		*ses hele hæren med Chatzimichalis.*
*Και πολεμούν στα σύννεφα κι ακούγοντ' οι μπουρμάδες.*		*De kæmper i tågerne, og man hører larmen fra de vantro.*
*Φωνές και αλογοπεταλιές στου Καστελλιού τσι μπάντες.*		*Stemmer og hestetramp ved borgens sider.*
*Ούλ' οι γι-αλαφρόστρατοι, θωρούν τσι και τρομάζουν,*		*Alle spøgelsessoldaterne ser man og skælver,*
*μα κείνοι - Θεός σχωρέσει των - κανένα δεν πειράζουν...*		*men de - Gud være dem nådig - kan ikke skade nogen…*
*Άραγες κι είντα θέλουσι κι είντα μαθέ θυμίζουν;*		*Hvad mon de ønsker, og hvad mon de bringer i hu?*
*Αυτούς που σφάχτηκαν εκειά και τα βουνά ραΐζουν...*		*Dem, der blev slagtet dér, så bjergene de skælvede…*

Siden tyrkertiden har de lokale myndigheder afholdt lege til ære for Agios Nikitas den 15. september, hvor man kappedes i løb, hestevæddeløb, skydning m.m. Legene sluttede med fest og dans. Man på det sidste forsøgt at genoplive legene, der tidligere var nogle af de største på Kreta.

Generel oversigt