Ierapetra
er den eneste storby på Kretas sydkyst, og med sine ca. 20.000
indbyggere er den øens fjerdestørste by.
|

|
Klimaet
er subtropisk (gennemsnitstemperaturen er 20 C med 320 solskinsdage om
året og kun 207 mm årlig nedbør), og selvom der kun er 12 km
mellem nordkysten og Ierapetra, er temperaturforskellen tydelig. |
|
|
|
|
|
 |
Pga.
det gunstige klima foregår der foruden olivendyrkning en intens
dyrkning af frugter og grønsager - hovedsageligt i drivhuse. Det var
den hollandske landbrugsekspert Paul Herman Felix Kuypers, der i
slutningen af 1960'erne introducerede drivhusteknikken, efter at han
forinden havde lavet forsøg med nye plantemetoder på øen Syros. |
|
|
|
|
|
Kuypers
opnåede ikke selv at se den rivende udvikling - på godt og ondt - som
hans drivhuse kom til at betyde for området, da han blev dræbt i en
trafikulykke uden for byen, kun 32 år gammel (1971).
|
Til
hans ære har Ierapetras byråd opført et lille anlæg med en buste af
ham ved siden af broen over floden ved Myrtos, ligesom det også har
opkaldt en gade efter ham. |

|
|
|
 |
For
at skaffe vand nok til alle de mange drivhuse, opførte man den store
Bramiana dæmning, der stod færdig i 1986. Den 1 km2 store sø
er desuden et vigtigt naturområde for især trækfugle. |
|
|
|
|
|
I sommermånederne bliver der tæret voldsomt på vandressourcerne, og
efterhånden som vandstanden falder, kan man se resterne af et hus dukke
frem midt i søen. |

|
|
|
|
|
|
 |
Ierapetra
er opdelt i to kvarterer: Kato Mera og Ano Mera, henholdsvis den gamle
og nye bydel. |
|
|
|
|
|
 |
På
byens sydspids ligger den gamle venezianske fæstning Kalés (1), der ifølge
den lokale tradition skulle være opført af genueseren Pescatore, der
havde besat øen for næsen af venezianerne i 1204. Sandheden er nu, at
den først blev opført i 1616 under Francesco Morosini, for at sikre kysten
mod de forestående tyrkiske angreb. Fæstningen blev delvist
genopbygget i tyrkertiden, og i nyere tid er dens mure blevet repareret. |

|
|
|
|
|
|
 |
Nordvest
for fæstningen ligger den gamle bydel (det tyrkiske kvarter), der er præget
af små, hyggelige gader, hvoraf flere er gågader. |
|
|
|
|
|
Små
100 meter nord for fæstningen fører en lille gade fra strandpromenaden
(Samouil gaden), hvor restauranterne ligger helt ud til vandet, ind til
"Napoleons hus" (2). Ifølge traditionen skulle Napoleon
Bonaparte have overnattet her i juni 1798 på vej til Egypten. Denne
ganske pittoreske historie har desværre ikke hold i virkeligheden. |

|
|
|
|
|
|
 |
Længere
mod nordvest ligger Tzami pladsen med den nyrenoverede moske og minaret
(3). Bygningen var oprindeligt en Agios Ioannis kirke, der i slutningen
af 1800-tallet blev ombygget til moske. I dag anvendes den som
musikskole. |
|
|
|
|
|
Ved
siden af ligger en 8-kantet, tyrkisk brønd (4), der i øjeblikket er
under restaurering. |

|
|
|
|
|
|
 |
Byen
har også et arkæologisk museum (5), der ligger på hjørnet af
Adrianou-gaden og Kanoupaki pladsen. |
|
|
|
|

|
Museet,
der er indrettet i en gammel tyrkisk skole fra 1899, har en fin samling
af genstande fra minoisk tid til romersk tid, bl.a. keramik i den
flammende Vassiliki-stil og den meget smukke statue af Persefone.
|
|
|
|
|
|
 |
Det,
der sikkert gør størst indtryk ved byen, er den meget lange
strandpromenade. Det er et dejligt sted at finde lidt kølighed i
aftenstunden. |
|
|
|
|
|
 |
Promenaden
har selvfølgelig skiftet karakter i løbet af de sidste hundrede år. |

|
|
|
|
|
|
|
Men
der er altid et hyggeligt sted at slå sig ned. |

|
|
|
|
|
|
I
oldtiden lå der på stedet en by ved navn Koryba eller Kyrba, opkaldt
efter dens grundlægger, der kom fra Rhodos. Han var en af de
sagnomspundne telchiner, der mestrede smedekunsten og bl.a. lavede
Poseidons trefork. Senere skiftede byen navn til Pytna og senere til
Ierapytna, der havde sin storhedstid i romersk tid.
|
Oprindeligt
var byen ret lille, da nabobystaterne (Praisos mod øst, Prianthos,
Viannos mod vest og Malla mod nord) hindrede dens udvidelse, men i det
2. årh. f.v.t. herskede byen over et område, der strakte sig fra
Tsoutsouros i vest, Oleros (Meseleri) i nord til Praisos i øst, ligesom
den
havde tætte forbindelser med udlandet.
|
Da
romerne erobrede Kreta, var Ierapetra en af de sidste byer, det lykkedes
dem at indtage (67 f.v.t.). Selvom byen blev ødelagt, blev den dog hurtigt
genopbygget og udviklede sig til en af de rigeste på Kreta.
|
I
år 68 gjorde apostlen Titus byen til bispesæde for områderne
Ierapetra, Sitia og Mirabello, men dette blev i byzantinsk tid delt i
henholdsvis Ierapytna-Sitia bispesæde og Petra bispesæde (Mirabello).
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|