Geologi

 

Grækenland befinder sig i jordskælvzonen, hvor den afrikanske, tektoniske plade skubber sig ind under den euroasiatiske. Hovedparten af de jordskælv, der rammer Grækenland, sker langs den såkaldte "Græske Bue", der strækker sig fra Jugoslavien over De Joniske Øer, Vestpeloponnes, Kreta, Dodekaneserne til det sydvestlige Tyrkiet.

 

Jordskælvenes dybde i km: Orange: 0-40, gul: 40-80, grøn: 80-150.

Cirklerne angiver jordskælvenes størrelse.

 

Jordskælvene sker ofte i forholdsvis lav dybde, ca. 10 km. Heldigvis rammes Grækenland sjældent af meget kraftige jordskælv, de fleste ligger mellem 2,5-3,5 på Richter-skalaen.

Hvis man er interesseret i at følge udviklingen af nye jordskælv, kan denne ses på www.seismoi.gr

 

Jordskælvene ved Kreta har for de flestes vedkommende deres epicentre i havet syd for øen. Kreta har dog været ramt af voldsomme jordskælv før i tiden. Nedenfor følger en liste over jordskælv, der er omtalt i forskellige kilder:

 

368 f. Kr. Jordskælvet er vurderet til at have været 7,7 på Richter-skalaen. Ifølge Plinius blev 60 byer ødelagt.

267 f. Kr. Kreta blev ramt af et jordskælv på 7,0.

255 f. Kr. Et jordskælv på 6,8 ramte øen.

55 e. Kr. Et jordskælv på 7,2 ødelagde mange byer og forårsagede epidemier med dødelig udgang.

66 e. Kr. Et jordskælv på 7,0 ramte hele Kreta. Ødelæggelser på Asklepios-templet i Lendas på sydkysten. Kilder nævner, at en ø dukkede midlertidigt op mellem Santorini og Kreta.


251 e. Kr. Et jordskælv på 7,5 ødelagde en del af Knossos og Faistos.

365 e. Kr.

 

 

 

 

Den 21. juli forårsagede et kæmpe jordskælv på 9,2 en tsounami, der ramte alle kystegne i Middelhavet med store ødelæggelser til følge. Samtidig blev det vestlige Kreta løftet ca. 9 m, så den store romerske havn i Falasarna med et slag blev afskåret fra havet og kom til at ligge ca. 100 m inde i landet. Den romerske militærperson Ammianus Marcellinus (325-391) har i sit værk Res gestae beskrevet fænomenet: Havet trak sig tilbage, og vandet forsvandt i en sådan grad, at havbunden kom til syne ... Mange skibe strandede, og folk gik rundt og samlede fisk og muslinger. Men kort efter styrtede en kæmpe bølge ind, som jævnede bygninger og alt, den mødte på sin vej, med jorden. Nogle store skibe blev af bølgen slynget op på hustage, og andre blev flyttet indtil 2 mil op på landjorden.


439 e. Kr. Et jordskælv på 7,6 forårsagede store ødelæggelser på det sydlige Kreta.

796 e. Kr.

 

Theofanis nævner et voldsomt jordskælv om natten til den 7. april. Især Gortyna blev ramt, og basilikaen styrtede delvist sammen. Men også i Alexandria i Egypten mærkedes jordskælvet, hvorved fyrtårnet blev skadet. Skælvet blev også mærket på Sicilien.


1246 Et jordskælv på 6,8 ramte Chania, hvorved dele af bymuren blev ødelagt.

1306 Et jordskælv på 6,5 ramte Iraklion.

1494

 

Jordskælv på 7,2 i Iraklion. Rystelserne fortsatte i en måned. Den omkringrejsende Pietro Casola nævner, at skælvet fandt sted kl. 4 om eftermiddagen. Agios Franciscos klostret blev voldsomt skadet ligesom også mange klokketårne. I de følgende dage indløb der meddelelser om ødelæggelser mange steder på øen.


1508

 

Den 29. maj ramte et voldsomt jordskælv på 7,2 især Sitia og Ierapetra, der blev jævnet med jorden. Man opbyggede senere en ny bebyggelse ved borgen. Også Iraklion blev ramt hårdt. der findes en beskrivelse af skælvet skrevet af den venezianske hertug Gieronymo Donato i et brev til sin ven Pietro Contarino. Læs brevet her (åbner i nyt vindue).

1595 Et jordskælv på 6,8 ramte Kreta den 26. november. Det forårsagede store ødelæggelser - især i Chania og Iraklion.

1612 Den 8. november ramte et jordskælv på 7,0 Iraklion. Man mærkede rystelserne mange steder i Middelhavsområdet.

1655 I januar ramte et jordskælv på 6,7 Iraklion, hvor flere huse styrtede sammen. Skælvet blev også mærket på øen Zakynthos.

1681 I tre dage hærgede gentagne jordskælv på op til 7,0 Richter området omkring Iraklion.

1780

I oktober ramte et voldsomt jordskælv på 7,0, der blev efterfulgt af flere mindre. Borgen i Ierapetra styrtede sammen, og tretten landsbyer med indbyggere blev udslettet.


1805

Tidligt om morgenen den 3. juli ramte fire voldsomme jordrystelser på op til 7,2 Chania inden for otte minutter. De største skader fandt sted i Chania og Rethymno.

1810

 

Den 16. februar ramte et jordskælv på 7,8 Iraklion, der ødelagde mange huse. Kilder nævner op til en tredjedel af husene. Mange tusinder mennesker døde af skælvet. Agion Asomaton klostret i Amari dalen, sydvest for Psiloritis, blev ødelagt.