|
Umiddelbart
inden indkørslen til Agios Ioannis, der er lukket af en grøn låge for
at holde gederne ude af byen, går en grusvej ned til venstre. |
Ca.
50 meter nede af vejen drejer en anden grusvej til højre mod et indhegnet
område, og her skal man dreje til venstre. Kort efter holder man til
højre i pilens retning og følger stien mellem de to kirker. I
begyndelsen er stien omkranset af stenmure. |
|
Stien,
der de fleste steder er tydeligt afmærket med røde og hvide mærker på
stenene, fører hen over Agios Ioannis sletten, hvor man stadig ser
enkelte ruiner fra den tid, hvor der endnu boede folk her.
|
|
|
|
|
|
|
|
Efter
et kvarters gang fører en sti til højre ind i pinjeskoven. Her skal man
være opmærksom på at forsætte lige frem og ikke dreje af. - For
godt nok er skoven nydelig, og det er ganske behagelig at gå rundt i et
tykt lag pinjenåle, men der er ingen mulighed for at komme videre ned til
havet, da bjergsiden på det nærmeste er lodret her. |
|
|
|
|
|
|
Efter
endnu ½ times gang ad stien, når man til kanten af bjerget, hvor en
fortryllende udsigt ned over kysten og Det Libyske Hav slår en i møde,
og her begynder den stejle nedstigning til kysten, 500 m nede. |
|
|
|
|
|
Den
stejle og snoede sti ned ad bjerget kaldes Sellouda og er i gammel
tid anlagt af indbyggerne i Agios Ioannis, så de ad den vej kunne komme ned til
havet. |
|
|
|
|
|
|
I
starten er den "brolagt" (kalterimi), men seks gange zigzagger
stien gennem et stort stenskred, der delvis har ødelagt stien, som dog
stadig er passabel. |
|
|
|
|
|
|
Efter
ca. 1 time møder man stien fra Loutro, og ad den fortsætter man mod vest
gennem pinjeskoven, indtil man efter ca. 20 minutter når Agios Pavlos
kirken. |
|
|
|
|
|
Ved
siden af kirken er der bygget en lille taverne, der også udlejer værelser. |
|
Den
engelske Kreta-farer, Robert Pashley, besøgte området den 6. maj 1834,
og i sin bog "Travels in Crete" beskriver han bl.a. også turen til
Agios Pavlos kirken.
|
|
|
|
Læs
Pashleys beskrivelse her |
|