Et
yndet udflugtsmål er den historiske landsby Theriso, 15 km syd for Chania.
Byen ligger i ½ km's højde omkranset af afrundede bjerge for foden af
Lefka Ori, hvis nøgne toppe står i skarp kontrast til stedets tætte
bevoksning.
|
|
Navnet
(opr. Therisos) er af førgræsk oprindelse, hvilket bevidner byens alder,
men i historisk tid er landsbyen første gang omtalt i Francesco Barozzi's
Descrittione dell' isola di Creta fra 1577.
|
|
|
|
|
|
Fra
Chania snor vejen sig gennem den seks kilometer lange og imponerende
Therisiano kløft, og flere steder kører man mellem lodrette klippeskrænter,
der nogle gange ligefrem rager ud over vejen.
|
Kløften
er delvis dannet af floden Kladissos, der især om foråret forvandles til
en fossende strøm, når sneen smelter. |

|
|
|
|
|
 |
To
kilometer inden Theriso fører en trappe på højre side op til den 20 m
dybe Sarakina hule, hvor arkæologen Paul Faure i 1950'erne fandt potteskår
fra neolitisk, senminoisk og protogeometrisk tid. |
Udsigt fra
Sarakina hulen
|
|
|
|
Byens
strategiske beliggenhed har ofte givet den en plads i historien. Under det
store oprør i 1821 lykkedes det indbyggerne og partisanere under ledelse
af Vasilis Chalis og Andreas Fasoulis at slå 5.000 tyrkerne på flugt ved
Kambia, ved indgangen til kløften. Landsbyens kvinder hjalp til med at
bringe vand og ammunition. Overleveringen nævner en pige ved navn Andiánira
fra Theriso, der blev beskudt, mens hun bar vand til oprørerne i en spand
på hovedet. Spanden gik i stykker, og selv blev hun lettere såret, men
hendes eneste bekymring var det spildte vand.
|
Da
pasha Mustafa Naili (Giritlis) i 1866 brændte byen ned til grunden,
flygtede mange af indbyggerne til Kythira og Peloponnes, bl.a. Styliani
Ploumidaki, med sin kun 2-årige søn, der senere skulle blive en af Grækenlands
største politikere (Eleftherios Venizelos).
|
Året
efter lykkedes det de kretensiske oprørere at isolere og udradere to
kompagnier tyrkiske soldater i nærheden af Theriso. Som hævn dræbte
Mustafa Naili den unge pige, Chrysi Tsepeti, ved at rulle et møllehjul
over hende. Hjulet er nu opstillet i midten af byen foran en samling af
krigsmateriel fra Anden Verdenskrig. |
|
|
|
Men
mest kendt blev Theriso i 1905, da Eleftherios Venizelos havde sin base
her under oprøret mod højkommissær Prins Georg.
|
Højkommissæren
og Venizelos var - mildest talt - dybt uenige om, hvordan Kreta skulle
opnå forening med Grækenland, hvilket resulterede i, at højkommissæren
i 1901 afsatte Venizelos som justitsminister. Efter nogle års
kontroverser samlede Venizelos i 1905 revolutionære fra hele Kreta i
landsbyen, hvor de proklamerede forening med Grækenland og blev direkte
årsag til Georgs afgang som højkommissær. I midten af byen er der i dag
oprettet et Venizelos-museum med fotografier, dokumenter og andre
vidnesbyrd fra Theriso oprøret. |

|
|
|
 |
Over
for den gamle Agios Georgios og Charalambos kirke fra 1555 ligger byens ældste
café, der stadig bliver passet af det gamle ægtepar Maria og Artemis
Papadakis. |
|
|
Under
et af mine besøg fortalte den 92-årige Artemis mig om livet i gamle dage
og Theriso oprøret. Læs hans fortælling ved at klikke på billedet til
højre. |

|
|
|
 |
Fra
Theriso fortsætter vejen videre over bjergene til landsbyerne Zourva og
Meskla. På turen er der en formidabel udsigt over dalen ned mod
nordkysten og Chania, mens en lodret klippevæg knejser stolt på venstre
side af vejen. |
|
|
|
|
|
|
|
|