Seværdigheder - Rethymno Amt

Zoniana - Hulen Tou Sfendoni i Trypa 

 

Sfendonis hule ligger 1 km nordøst for byen, og det er såmænd blot syv år siden (1995), at hulen blev åbnet for offentligheden, selv om den allerede var blevet kortlagt af Anna Petrocheilou  i 1963.

 

Hulens navn skyldes en gammel partisan, Sfendonis, der under et af de utallige kretensiske oprør mod tyrkerne holdt sig skjult i hulen.
 

 

Fra cafeteriet, hvor man køber billet, fører en sti/trappe ned ad skråningen til hulens indgang. Der er kun adgang til hulen med guide for at skåne det sårbare miljø mest muligt.

 

 

Hulen, der er 145 meter lang og dækker et område på over 3.000 m2, er Kretas flotteste med stalagmitter og stalaktitter i et væld af farver og fantastiske former. For at bevare hulen og dens dyreliv så intakt og uberørt som muligt er kun 2/3 af hulen åben for publikum, men det er fuldt ud tilstrækkeligt til at give den besøgende en utrolig oplevelse af underjordisk skønhed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Rundvisningen foregår på en 270 meter lang "bro", så man ikke kommer i direkte berøring med det sårbare økosystem.

 

Der er adgang til hulen hver dag fra kl. 9:30-16:00 i sommerhalvåret.

 

                            Tilbage til Zoniana

 

 

 

Generel oversigt