Folklore - Helgener

 
 

Johannes Eremitten

 

  

Om Skt. Johannes Eremitten

Mirakler

Hulens placering

 

Sankt Johannes-hulen ligger tæt på nordkysten af Akrotiri mellem Malecha-næsset og Tripiti-næsset. På turen mod hulen passerer man først Agia Triada klostret, hvorefter der fortsættes mod Gouvernetou klostret (ca. 4 km. længere fremme). Herfra er det ikke længere muligt at køre videre, så resten af turen foregår nordpå til fods ad en lille sti mod hulen og ruinerne af klostret Katholiko. (Se mere under Seværdigheder - Chania - Akrotiri).

 

På vejen kommer man forbi Bjørnegrotten, hvor der findes en stor drypsten, der med lidt god vilje minder om en bjørn, der står bøjet over den cisterne, der befinder sig inde i grotten. Traditionen fortæller, at det oprindeligt var en levende bjørn, der drak af vandet. Munkene fra Gouvernetou klostret og de lokale havde aldrig set den, men da de undrede sig over, at cisternen altid var tom, besluttede nogle af munkene sig for at holde vagt inde i hulen for at finde årsagen. De blev rædselsslagne, da den store bjørn pludselig formørkede indgangen, og en af dem skyndte sig at påkalde Jomfru Maria. Næppe var han færdig med sin bøn, før bjørnen blev forstenet. Og dér står den så stadig den dag i dag…

 

 
Til venstre i hulen er der bygget en lille kirke ind i klippen. Den er viet til Panagia Arkoudiotissa (den bjørnebekæmpende Jomfru Maria), som bliver fejret den 2. februar med optog og efterfølgende messe af "pilgrimme" fra hele Kreta. Faktisk var hulen allerede i antikken hjemsted for tilbedelse af Artemis i skikkelse af en bjørn.

 
Uden for hulen ligger resterne af et gammelt kloster, som der desværre ikke findes ret mange oplysninger om.

 
Fortsætter man i ca. et kvarter af stien, kommer man frem til den vilde Avlaki kløft, der fører helt ud til havet, hvor der findes en besynderlig klippeformation, der minder om et skib. Den folkelige overlevering fortæller, at der er tale om et sørøverskib, der bragte pirater til øen for at plyndre Katholiko klostret. Da munkene opdagede sørøverne, bad de Gud om hjælp. Ligesom tilfældet var i Bjørnegrotten, blev også skibet forvandlet til en stor klippe. Den mundtlige overlevering fortæller på den måde om de mange angreb, Kreta ofte var udsat for - først af de arabiske saracenere fra Spanien og senere af pirater fra Algier og Lilleasien.

 
Englænderen Robert Pashley, der rejste rundt på Kreta i 1834 og nedskrev sine iagttagelser, har beskrevet området omkring Katholiko således:

 

Dette vilde og isolerede landskab starter lige fra begyndelsen af kløften, selv om det kun er nogle hundrede skridt fra havet. Mange græske klostre er smukke og maleriske, men jeg kan ikke komme i tanke om noget andet sted, der passer bedre til dem, der har ønsket at leve fjernt fra mennesker og tæt på Gud mellem "steep and lofty cliffs, that on a wild secluded scene impress thoughts of more deep seclusion".

 
Ved kanten af kløften begynder nedstigningen til Katholiko klostret ad en stentrappe, som munkene møjsommeligt har udhugget i klippen, og umiddelbart ved indgangen til klostret ligger indgangen til Sankt Johannes' hule.

 
I 1962 undersøgte, beskrev og nedtegnede formanden for Det Græske Spilæologiske Selskab, Anna Petrocheilou, hulen, der strækker sig fra nordøst mod sydvest i en længde af 135 m. og har en samlet udstrækning på 1.500 m2. I hulen er der mange, flotte drypstensformationer og et flodleje fra en underjordisk flod.