Seværdigheder - Lassithi Amt

Toplou klostret

 

Toplou klostrets historie

Beskrivelse af klostret

Ikonen Megas ei Kyrie

Teksten til  Megas ei Kyrie

 

Ikonmaleren Ioannis Kornaros

Ioannis Kornaros levede fra 1745 til 1796. Desværre ved man ikke ret meget om hans liv og levned. Men fra et håndskrift af ikonmaleren Stefanos Nikolaïdis (1817-1907) ved man, at Kornaros arbejdede på Kreta, og Cypern samt i Sinai og måske Ægypten.

På Kreta startede han sit liv som maler i Savvathiana klostret uden for landsbyen Rogdia, lidt vest for Iraklio. Der malede han en ikon med titlen "Megas ei Kyrie" (Du er mægtig, Herre), der var en forløber for den endelige udgave, som han senere fuldendte i Toplou. Den oprindelige ikon eksisterede stadig i 1854, hvor Nikolaïdis så den, om end halvt ødelagt af fugt. Desværre er den siden hen gået helt til. Foruden i de to klostre har Kornaros også malet i Agios Matthaios ton Sinaïton kirken i Iraklio.

I perioden 1775-1790 finder vi Kornaros i Sinai, hvor han både malede sin egne ikoner og restaurerede andres samt medvirkede ved udsmykningen af kirkeloftet i Agia Aikaterini klostret. Fra denne periode findes også ikoner i Ægypten, men det er uvist, om han faktisk selv har været der.

Efter opholdet i Sinai rejste Kornaros videre til Cypern, hvor han bl.a. malede "Ærkeenglen Michael" i 1795. Den kan i dag ses på Det byzantinske Museum i Athen.

 
Megas ei Kyrie-ikonen

 
I Toplou findes som sagt - ud over hans ikon "Agia Anastasia i Farmakolytria" - også ikonen “Megas ei Kyrie” fra 1770. Den har sin titel efter bønnen til Den store Velsignelse af Vandet, der bliver indledt med netop disse ord, og som er skrevet af patriarken over Jerusalem Sofronios.

 
Ikonen, der er malet på træ og har dimensionerne 1,33 X 0,85 m, har forneden til venstre en indskrift, der fortæller, hvem maleren var, hvornår den blev lavet og hvem, der betalte for den:

Et værk af Ioannis Kornaros i en alder af 25 år med hjælp fra Herrens
allerfrommeste hr. Parthenios, munk og abbed, verdsligt kaldet Kafouros, i det
femte år af hans abbedi.
                                                                  1770.

Til højre står en anden indskrift:

En bønsgave fra Guds tjener, den troende Dimitrios, hans hustru og deres børn.

Ikonen tilhører den kategori af ikoner, der afbilder mange personer. Disse er ofte malet adskilt fra hinanden. Men på "Megas ei Kyrie" er alle motiverne nærmest vævet ind i hinanden og højst adskilt af de vandstrømme, der er det gennemgående element på ikonen. Selvom der findes ikoner, der minder om Kornaros' (f.eks. på Benaki Museet i Athen og på Tretjaskov Samlingen i Moskva), er den alligevel enestående ved - omkring de fire centrale motiver - at fremstille de forskellige scener, der bliver nævnt i bønnen. At Kornaros er den første, der har afbildet Den store Velsignelse af Vandet gør den også interessant.

 
Beskrivelse af ikonen.

 
Ikonen består af 61 udvalgte scener fra det Gamle og det Nye Testamente. De fire centrale motiver, der beskrives på ikonen, er fra oven den hellige Treenighed omgivet og lovsunget af de himmelske skarer (gloria). Herunder følger Jesus' dåb, Jomfru Maria med Jesus-barnet omgivet af Adam og Eva og nederst ses Jesus' ankomst til Dødsriget. Til venstre og højre for disse motiver ses scener fra Det gamle og Det nye Testamente. Det centrale emne på ikonen bliver således selve dåben - fra oven omkranset af det himmelske og for neden af det jordiske. Det passer fint til bønnen "Megas ei Kyrie", der netop hører til den gruppe af bønner, der har forbindelse til den religiøse fest Theofaneia (også kaldet Epifaneia eller Fota) den 6. januar, og som fejrer Jesus dåb i Jordanfloden og Treenighedens tilsynekomst under dåben.

Kornaros' måde at male på følger den byzantinske tradition med lån fra Vesten, som det også kendes fra f.eks. Michail Damaskinos, Theofanis, Emm. Tzanes, Theodoros Poulakis og andre kretensiske ikonmalere fra det 16. og 17. årh. Man skal i den forbindelse huske på, at Kreta på det tidspunkt var underlagt Venedig, samt at Kornaros stammede fra en veneziansk-kretensisk familie. Fremstillingen af Den hellige Treenighed, englene omkring denne, dåben, ankomsten til dødsriget og mange af de mindre fremstillinger er lån fra tidligere malere (ikke mindst fra Georgios Kastrofylakas, der efter alt at dømme var hans lærermester) og ikke Kornaros' egne, men det er hans fortjeneste at bearbejde og sammensætte disse lån på en utrolig smuk måde. Ligeledes er det hans værk at indsætte linjer fra bønnen "Megas ei Kyrie" ud for de enkelte motiver.

Ikonen er også bemærkelsesværdig ved at afbilde emner, der ikke er anerkendt af den ortodokse kirke, såsom årets dyrekreds, noget man ellers ikke ser på kirkelige billeder. Ligeledes personificerer den naturens fire elementer.

 
Familierne Kornaros og Metzos

 
Under Venetianertiden boede der på det østlige Kreta to store og rige familier, Kornaros og Metzos (DeMezzo). Begge familier stammede oprindeligt fra Venedig, men i tidens løb blev de helt assimileret på Kreta.

Metzos-familien holdt til inde i landet, hvor den bl.a. havde et stort gods (kendt under navnet Ekato portes = De 100 døre) i landsbyen Etia, ca. 20 km. syd for Sitia. I dag er området fredet, og en gennemgribende renovering er påbegyndt. Allerede i slutningen af 15. årh. byggede familien et stort palæ i byen, som desværre blev ødelagt i slutningen af 1800-tallet. 


Kornaros-familien havde besiddelser over store dele af Kreta, I et dokument, der er skrevet af Sitias notar Markos Kalivas i 1581, står, at en indbygger fra landsbyen Skopi ved navn Marinos sælger og overlader et stykke jord beliggende i Piskokefalo til den noble fru Zampia, fyrstinde efter den noble fyrst monsieur Giacomo Kornaros. Zampia, der var datter af Ioannis Metzos, var mor til Andreas og Vitzentzos Kornaros, den senere digter til det store middelalderværk Erotokritos. I et dokument fra 1582 overlader sønnen Andreas Kornaros sin kusine Cornarola F. Kornaros en andel i byen Thrapsano. I hans testamente fra 1611 står der, at han gør broderen Vitzentzos til arving over hans luksuriøse hus, store bogsamling og hans by Thrapsano. Hvis denne ikke er i live, skal arven gå videre til niecen Caterusa.

I følge kretaforskeren Stelios Spanakis skulle Kornaros-familiens grav være ved Agios Georgios-kirken i landsbyen Paraspori, men det lykkedes mig ikke at finde den.

 

Se den samlede billedserie fra klostret

Til top

Generel oversigt