Seværdigheder - Chania Amt - Akrotiri

Agia Triada klostret (2)

Oversigt Akrotiri

Beskrivelse

 

En lang allé med cypresser fører op til Agia Triada, og denne gør om muligt synet af det imponerende kloster endnu mere storslået. I tyrkertiden var Agia Triada også kendt under betegnelsen "selvili monastir" - klostret med cypresserne.


Ligesom andre klostre fra slutningen af venezianertiden er også Agia Triada opført som en fæstning, så det kunne anvendes til forsvaret mod den tyrkiske angrebstrussel, der for hver dag blev mere og mere evident.

 

Det høje klokketårn blev først opført i slutningen af 19. årh. - efter ophævelsen (1856) af den muslimske lov, der bl.a. forbød klokker i de ortodokse kirker.

Inden man går ind i klostret, bør man lægge mærke til de to døre i hvert hjørne af facaden. Den venstre fører ind til lagerrummet, hvor man opbevarer klostrets olie, og hvor oliemøllen tidligere var placeret. Over døren ses den morsomme inskription, hvor man har leget med ordene eleo og eleos, der henholdsvis betyder oliven og nåde. Selve inskriptionen lyder:

ΤΟΥ ΕΛΕΟΥΣ ΣΟΥ Κ(ΥΡΙ)Ε ΠΛΗΡΗΣ Η ΓΗ
Herre, verden er fyldt af din nåde

 

hvilket nemt kan mistolkes som: Herre, verden er fyldt af dine oliven.

 

Den højre dør fører ind til lagerrummet, hvor man opbevarer klostrets vin. Over døren ses en overraskende inskription:


ΤΗΔ ΕΝΙ ΠΑΙΣ ΣΕΜΕΛΗΣ ΦΙΛΕ ΧΡΥΣΟΚΟΜΗΣ ΔΙΟΝΥΣΟΣ. Α Χ Ι Γ
Her, kære ven, findes den gyldenhårede Semeles søn, Dionysos. 1613
 

 

At man på en kristen bygning refererer til Dionysos, antikkens vingud, skyldes venezianernes dyrkelse af oldtidens mytologi. Årstallet 1613 er desuden den ældste datoangivelse på klostret.

 

Indgangen til klostret foregår ad en stor trappe, der udefra synes at føre op til første sal. Indenfor vil man dog opdage, at man stadig befinder sig i jordplan. Det skyldes niveauforskelle i terrænet, som man har udnyttet til at bygge lagerrummene og et stort vandreservoir til opsamling af regnvand.

 

Over den høje indgangsdør ses følgende inskription, der med sin tredobbelte gentagelse refererer til klostrets navn Agia Triada (Den Hellige Treenighed):

 

ΗΝ ΚΑΙ ΗΝ ΚΑΙ ΗΝ ΑΛΛ' ΕΝ ΗΝ ΚΑΙ ΕΣΤΙ ΚΑΙ ΕΣΤΑΙ
ΦΩΣ ΚΑΙ ΦΩΣ ΚΑΙ ΦΩΣ ΑΛΛ' ΕΝ ΦΩΣ
ΕΙΣ ΘΕΟΣ ΟΝΤΩΣ, ΑΧΛΑ'
Der var og var og var, men kun én var der, er der og vil der være i al fremtid,
lys og lys og lys, men kun ét lys,
i sandhed én Gud, 1631
 

 

Først træder man ind i den overdækkede forhal. Til venstre ligger indgangen til klostrets museum, hvor der i tre fortløbende rum er udstillet ikoner, præstekjoler, relikvier, håndskrifter, gamle bøger og andre dokumenter fra tiden inden klostrets ødelæggelse i 1821. Men da klostret som nævnt har været udsat for adskillige plyndringer, er antallet af udstillede genstande begrænset.

 

Til højre ligger klostrets forretning, hvor man bl.a. kan købe ikoner, kort, bøger, hjemmelavet raki og økologisk olivenolie.

 

Herfra går man ud i klostergården, der domineres af den imponerende kirke. Forfra ligner kirken en firkantet bygning, men hvis man går rundt om den, vil man opdage dens kompleksitet af små sidebygninger, der næsten alle kranses af kupler. På hver side af indgangen findes to inskriptioner, der på henholdsvis latin og græsk fortæller, at klostret blev opført af Ieremias og Lavrentios Tzangarolos.


Hovedskibet er viet til Den Hellige Treenighed, men kirkebygningen indeholder yderligere fire sideskibe: Til venstre for indgangen kapellet til Den Livgivende Kildes (Zoodochou Pigis = Jomfru Maria) og til højre Johannes Teologens kapel (Agiou Ioannou tou Theologou). På etagen ovenover ligger kapellerne til De Hellige Apostle (Agion Apostolon) og Korsfæstelsen (Stavroseos). De to sidstnævnte blev opført i 1854.

I klostergården til højre for kirken bør man bemærke det podede citrustræ, der bærer både appelsiner, citroner, lime og mandariner. På skiltet på træet står der:

 

"Dette træ blev plantet af en munk fra klostret i 1830 og siden hen podet tre gange af Ioannis Paterakis fra Kalorrouma. Paterakis døde i 1970 i en alder af 95 år."
 

 

I klostrets sydøstlige hjørne ligger munkenes celler ud til en søjlegang, der fører hen til benhuset. Her opbevares de afdøde munkes jordiske rester, bl.a. også de to bygmestres.

 

Fra enden af søjlegangen fører en trappe op til munkenes gravkirke. Den er viet til Frelseren (Sotiros) og stod allerede færdigbygget i 1645.

 


Over indgangsdøren ses den sigende inskription:
ΝΟΥΣ ΕΣΤΙΝ Ο ΔΙΑΚΟΣΜΩΝ ΤΕ ΚΑΙ ΠΑΝΤΩΝ ΑΙΤΙΟΣ
Det er sindet, der skaber skønhed, og som er årsag til alting.
 

 

Oprindeligt lå munkenes gravplads bagest i klostergården, men ved opførelsen af præsteseminarbygningen blev kirkegården flyttet til Agios Nikolaos kirken - ca. 1 km ud ad vejen mod Gouverneto klostret.

 

 

 

Læs tre udenlandske rejsendes beskrivelser af deres besøg i klostret:                  

 

F. W. Sieber (1817)

Robert Pashley (1834)

Vittorio Simonelli (1893)

 

 

 

 

Generel oversigt